0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiets grove sprogbrug udgivet på tryk

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Er du dum?«, »Sorte svin!«, »Kamelknepper!«, »Fjern dit lort!«. De grove ord kan læses i en ny udgivelse fra rigsadvokaten, der gennemgår nogle af borgernes klager over politiet.

Netop politifolks nedladende opførsel fylder godt i stakken af klagesager, som juristerne i anklagemyndigheden og medlemmerne af de seks politiklagenævn sidste år tog stilling til.

Selv om en mand havde drillet og været besværlig, var det ikke i orden, at en sønderjysk politimand lod sig provokere til at bruge ordet »kamelknepper«. Det medførte kritik.

I en anden sag havde en politimand i en patruljevogn sagt »sorte« eller »sorte svin« til en somalisk mand, der stod og spærrede i indkørslen til en politistation. Det var meget kritisabelt, fastslog rigsadvokaten. Udtalelsen var nedværdigende og nedsættende.

I en tredje sag var en politiassistent på afveje, da han til en kvindes et-årige barn sagde: »Det er synd for dig, at du har en kriminel mor, som du skal undvære, når hun skal i fængsel«.

Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor moderen var sammen med sit barn - og hvor politimanden ikke vidste, om hun var kriminel og skulle i fængsel.

Langt de fleste klager over politiets adfærd afvises - ofte er det borgerens ord mod politimandens, og så er der ikke tilstrækkeligt med bevis for, at politimanden er trådt over stregen.

Men på Sjælland findes en rutineret politiassistent, som der ofte klages over - og som altid slipper for kritik.

Politiklagenævnet for statsadvokaten for Sjælland har behandlet »ganske mange klager« over ham, skriver nævnets formand, advokat Ulla Degnegaard, i beretningen.

Klagerne drejer sig om, at politimanden optræder arrogant og nedladende i forbindelse med færdselskontrol. I hans tilfælde har Ulla Degnegaard et konstruktivt forslag: Der burde være mulighed for at sende politimanden på et kursus i, hvordan man tiltaler borgerne, mener hun.

Beretningen fra rigsadvokaten er et spraglet katalog, som spænder fra de alvorlige sager om vold over for anholdte til groteske og nogle gange trivielle forhold.

På gaden i København traf en politipatrulje en mand, som havde en dom for seksuelt samkvem med en mindreårig dreng.

Politiassistenten spurgte manden, om han var bøsse - og sagde også: »Ja, det kan man da også se, da du har farvet dit hår rødt«.

Det var i orden, at betjenten brugte ordet bøsse - men statsadvokaten beklagede, at betjenten havde nævnt mandens hårfarve, »da dette var uden interesse for politiforretningen«.

En sag fra Jylland var helt speciel, fordi en politimand ansat i én politikreds klagede over sine kolleger i en anden politikreds. Han var på besøg i kollegernes kreds, og her indledte han en diskussion med en anden mand om, hvorvidt han havde parkeret sin bil lovligt.

Det endte med, at den anden tilkaldte politiet. Senere klagede politiassistenten til statsadvokaten. Det var udtryk for chikane, at hans kolleger rykkede ud - og det var også chikanøst, at han under køreturen hjem blev standset og alkoholtestet, påstod han.

Imidlertid blev klagen afvist. Kun i en detalje fik han medhold: Det var beklageligt, at en af kollegerne på et tidspunkt havde sagt, at politiassistenten ikke var rigtig klog.

I alt blev der behandlet 302 klager over politifolks adfærd i 2000. I 16 tilfælde var der grundlag for kritik. Samtidig blev der taget stilling til 400 sager om overtrædelse af færdsels- og straffeloven. I 73 tilfælde var der grund til at rejse tiltale, fremgår det af rigsadvokatens beretning.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce