0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strid om gamle kommunist-dollar i kælderrum

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fundet af 26.000 gamle dollar i et skjult kælderrum i Aalborg har - frem for glæde - skabt strid mellem finderen, som ejer huset, og arvingerne til den mand, der tidligere boede i det.

Arvingerne til kommunisten og modstandsmanden Aage Munkholm har stævnet den nuværende ejer af huset, Tom Howaldt. De vil have Howaldt til at acceptere en findeløn på cirka 20.000 kroner, som svarer til 10 procent af pengenes nuværende værdi, oplyser Howaldt. Justitsministeriet mener, at arvingerne har ret til fundet.

Tom Howaldt håber imidlertid, at pengene får status af hittegods. For så får finderen en tredjedel - omkring 75.000 kroner. Howaldt var på vej med en stævning, da arvingerne kom ham i forkøbet, oplyser han til Ritzau.

Maskinpistol og skarpe skud
Foreløbig ligger politiet inde med dollar-sedlerne, som er trykt i 1950´erne. Tom Howaldt ringede til politiet, da han fandt pengene, fordi der lå en maskinpistol og 5000 skarpe skud i samme hemmelige rum, som dukkede op bag et skab efter mange år. Pengene lå i noget, der ligner en nedkastningscontainer fra krigen.

Tom Howaldt har svært ved at forestille sig, at den tidligere ejer af huset, Aage Munkholm, skulle have sparet de mange penge op. Som kommunist sad Munkholm i tysk koncentrationslejr under krigen. Senere arbejdede han som elektriker. Værdien af pengene svarede dengang til over to millioner nutidskroner.

En anden teori er, at pengene stammer fra Knud Jespersen, tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti, som var nært knyttet til det daværende kommunistiske Sovjetunionen. Knud Jespersen var svigersøn til Aage Munkholm og modtog som partiformand angiveligt en mængde penge fra Sovjetunionen. Tom Howaldt spiller fagot i Aalborg Symfoniorkester. Han købte huset i 1985 som dødsbo, efter at Munkholms enke var død året forinden. Aage Munkholm døde i 1976.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce