0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Radiosender generede flytrafikken

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Telestyrelsen har lukket én af Radio Midtjyllands sendere, fordi den generede flytrafikken i Karup Lufthavn, oplyser DR Midt & Vest. Radiosignaler har flere gange givet problemer i Karup Lufthavn. Senest onsdag, hvor et af Flyvevåbnets fly opdagede en fejl på det automatiske landingssystem. En pilot i et af Flyvevåbnets T-17-fly opfangede musik, da han rutinemæssigt kontrollerede det Instrument Landings System (ILS), der skal sikre landingerne på landingsbanerne.

Telestyrelsen sporede musikken til Radio Midtjyllands sender i Bording. Den burde sende på 107,2 megahertz, men af en eller anden grund sendte den et signal, der generede landingssystemets frekvens på 108,2.

Senderen var indstillet, som den skulle, men Telestyrelsen bad alligevel radioen om at slukke den, og det skete omgående, fortæller direktør Kurt Bach til DR Midt & Vest:

»Selvfølgelig lukkede vi med det samme. Det er klart, at vi ikke skal være til gene for flytrafikken«, siger han og skyder på, at den generende sending skyldtes atmosfæriske forstyrrelser.

Direktør Kurt Bach håber, at fejlen på senderen kan udbedres i løbet af en uge. Indtil da må lyttere øst for Ikast undvære Radio Midtjylland.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce