0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fejl stempler psykisk syg som farlig

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Winther Mads
Foto: Winther Mads

CD´s Peter Duetoft er rystet over, at man sender folk til det mest lukkede og sikre fængsel, som Sikringsanstalten reelt er, med den retssikkerhed. Foto: Mads Winther

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken mandag: Justitsministeriet har på et fejlagtigt grundlag stemplet en psykisk syg mand som vedvarende farlig og anbragt ham på ubestemt tid i Danmarks mest lukkede anstalt, sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Ministeriet traf sin beslutning, efter at Amtssygehuset i Glostrup havde beskrevet den 39-årige mand som så farlig, at det var umuligt at frigøre ham fra bæltefiksering.

Udeladelser i rapport
Men da Justitsministeriet traf sin beslutning, havde den 39-årige mand gået fredeligt rundt på afdelingen i Glostrup i flere dage. En oplysning, som sygehuset udelod af en rapport til ministeriet.

Det er »uforskammet« og et eksempel på, at der ikke er nogen retssikkerhed for psykisk syge, der anbringes på sikringsanstalten alene ud fra en overlæges vurdering, mener Peter Duetoft (CD), der er medlem af Folketingets Par. 71-udvalg.

Duetoft: Rystende
»Jeg har ikke fem flade øres tillid til det system. Det er rystende, at vi i Danmark sender folk til det mest lukkede og sikrede fængsel, som sikringsanstalten reelt er, med den mindste retssikkerhed«, siger Peter Duetoft.

Justitsministeriets beslutning om at udstede et farlighedsdekret skal prøves ved en domstol. I næsten alle tilfælde godkendes dekretet.

Den 39-årige mand havde været bæltefikseret i tre en halv uge på retspsykiatrisk afdeling i Glostrup, da overlæge Jens Wæhrens den 22. maj bad Justitsministeriet udstede farlighedsdekret, fordi han mente, at patienten »vedvarende udgør en alvorlig og overhængende fare« for andre.

»Der skønnes ikke udsigt til, at patienten kan løsnes fra hånd- og fodremme og bælte«, skrev han.

Fejlvurdering
Det viste sig at være en fejlvurdering. Fire dage senere blev patienten løsnet fra remmene, og han gik i fire dage rundt på afdelingen, uden at der er meldt om trusler eller episoder. Men den oplysning gav sygehuset aldrig til Justitsministeriet. Og sygehuset undlod direkte at udfylde en rubrik for, hvornår fikseringen var ophørt, i en protokol, som blev sendt til ministeriet samtidig med, at patienten blev overført til sikringsanstalten.

Overlæge Bjørn Kaldan fra sikringsanstalten mener, at der er tale om »en væsentlig oplysning, som retten bør tage med i sine overvejelser«.

»Det sker jo en sjælden gang, at retten ikke godkender farlighedsdekretet. Og det kunne jo være, at det her var en af de sager«, siger Bjørn Kaldan.

Mødte op til retsmøde
Oplysningen kom kun frem, fordi den psykisk syge mand selv oplyste det til retsmødet, der blev holdt i sikringsanstalten. I indkaldelsen havde patienten fået at vide, at han »ikke havde pligt til at møde«.

Overlæge Jens Wæhrens bekræfter, at han ikke har meddelt ministeriet, at patienten gik frit omkring på afdelingen, men han vil ikke kommentere sagen. Det vil justitsminister Frank Jensen (S) heller ikke, men han peger på, at »farlighedsdekretet altid vil blive afprøvet ved domstolene«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce