Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færre får familiesammenføring

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken lørdag: Hver tredje unge under 25 år, der søger om familiesammenføring af en ægtefælle til Danmark, får nu afslag, viser en foreløbig opgørelse fra Udlændingestyrelsen. Det er specielt kravet om en passende bolig, der blev indført med virkning for præcis et år siden, der slår hårdt igennem.

Frem til 31. maj i år gav Udlændingestyrelsen i alt 520 afslag med henvisning til de nye lovkrav om passende bolig, tilknytning til Danmark og imod tvangsægteskaber.

Loven blev vedtaget i fællesskab af regeringen, Venstre og de konservative efter højlydte protester fra socialdemokratiske borgmestre på vestegnen om problemer med storfamilier i overfyldte ghettolejligheder.

Den nye udvikling glæder Socialdemokratiets udlændingeordfører Lars Kramer Mikkelsen.

»Vi har haft succes med det, vi har gjort. Det her kan mærkes i de belastede ghetto-områder, hvor der nu kommer færre unge med udenlandsk baggrund ind i bebyggelserne«, siger han.

Mens indsatsen mod tvangsægteskaber i lovens første virkeår har haft en stærkt begrænset effekt med kun syv afslag, så har kravet om tilknytning til Danmark medført 87 afslag, mens kravet om passende bolig har medført 426 afslag.

Ifølge Landsforeningen Dansk-Udenlandske Ægtepar har reglerne haft den utilsigtede effekt, at de omtrent 200 danskere, som ønskede at få en ægtefælle til Danmark, har fået afslag. Foreningen protesterer over, at en fremlejekontrakt altid giver afslag, samt at det i praksis er umuligt at bo i kollektiv og endelig over, at kun de velbeslåede familier har råd til at købe sig til mere end 20 kvadratmeter per person i storbyerne.

»Kravene er groteske og rammer helt skævt. Regeringen udnytter boligmanglen til at begrænse familiesammenføringerne. Tænk på, hvor mange unge der må begynde med en fremlejekontrakt for at komme ind på boligmarkedet«, siger talsmand Kenneth Wilson.

For eksempel opgav en dansk kvinde at få sin australske IT-uddannede ægtemand til Danmark. Ægteparret nægtede at begynde deres liv i Danmark med at investere et par millioner i en villa eller lejlighed, før de vidste, om de ville trives.

Inden lovændringerne sagde regeringen, at formålet ikke var færre familiesammenføringer, men bedre integration. Men det er noget hykleri, mener indvandrerorganisationen IND-sam.

»Hensigten har hele tiden været at begrænse familiesammenføringerne for at tilfredsstille vælgerne. Det lugter langt væk af populisme. Man hjælper ikke på integrationen ved at umyndiggøre folk og bestemme, hvordan de skal bo«, siger formand Mohamed Gelle.

Antallet af familiesammenførte ægtefæller i alle aldersgrupper voksede støt fra 3.570 i 1993 til 6.637 i 1999. Men hvis tendensen fortsætter året ud, så vil det samlede tal for i år blive 5.853 - et fald på næsten 800.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden