0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik af nye aflytningsmuligheder til politiet

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Man må afveje behovet for nye efterforskningsmetoder med det etisk forsvarlige. Hvis lovforslaget vedtages, er grænsen for det etisk forsvarlige overskredet«. Sådan siger formanden for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Thomas Rørdam, i en kommentar til et lovforslag fra justitsminister Frank Jensen (S), hvori man vil give adgang til at politiet i grove forbrydelser og efter en dommerkendelse kan få oplyst, hvilket mobiltelefoner der har været i kontakt med hinanden fra en bestemt sendemast.

»Jeg er klart modstander af, at man på den måde kontrollerer almindelige menneskers færden«, siger Thomas Rørdam og fortsætter:

»En ting er, at man i en efterforskning ønsker at kontrollere en mistænkts færden, noget andet er at tage en mast og kontrollere alle samtaler til og fra den mast. Så er vi ovre i overvågningssamfundet«.

Politisk kritik
Da forslaget i sidste uge var til førstebehandling i Folketinget, blev det stærkt kritiseret af Venstre, SF og Enhedslisten. Ikke mindst det forhold, at ejerne af de registrerede mobiltelefoner ikke skal oplyses om, at de er blevet registreret, blev kritiseret.

»Det bliver jo ikke bedre af, at ministeren så har indsat en særlig bestemmelse, der hedder, at borgeren ikke skal underrettes. Det er da stik imod alle tendenser i tiden«, sagde Birthe Rønn Hornbech (V).

Støtte fra K
Helge Adam Møller (K), der støtter lovforslaget, mente ikke, at politiet efterfølgende skal bruge ressourcer på at informere de borgere, der er blevet registreret.

Han brugte under førstebehandlingen raketangrebet på Hells Angels daværende hovedkvarter i Titangade som eksempel.

»Hvis jeg selv havde været i nærheden - det var jeg mig bekendt ikke den aften, men hvis jeg havde været der og havde haft min mobiltelefon åben, ville jeg have syntes, det var helt urimeligt, at politiet skulle bruge et stort antal timer, frimærker og papirark på at sende mig et brev, hvor der stod: I øvrigt har vi konstateret, at du var der den aften, men vi har ikke nogen mistanke, og derfor gør vi ikke videre ved sagen. Det ville være spild af skatteborgernes penge«, sagde han blandt andet.

Han mener i øvrigt, at der er tale om et meget lille indgreb og understregede, at teleselskaberne i forvejen ligger inde med de oplysninger, som politiet ifølge forslaget skal have adgang til.

Det synspunkt blev gentaget af justitsminister Frank Jensen (S), der fortsatte:

Blot et nummer
»Det eneste, vi siger, er, at når denne her alvorlige forbrydelse er begået, skulle politiet så ikke kunne få adgang til de telefonnumre? Det er jo blot et nummer, og det nummer har været koblet sammen med et andet nummer. Ikke noget med samtaler, ikke nogen personfølsomme oplysninger, blot et telefonnummer, der har været koblet sammen med et andet, fra det afgrænsede område, der knytter sig til gerningsstedet, som den sendemast rækker ind over«.

Så sent som torsdag afviste Københavns Byret at bruge masteoplysninger som eneste bevis, da tre unge blev frifundet og fire andre dømt for flere brandattentater mod Udlændingestyrelsen.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce