0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enhedslisten vil ændre Nice-loven

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Enhedslisten vil have ændret loven om Nice-traktaten, som i øjeblikket er til behandling i Folketingets Europaudvalg. Ændringsforslaget kommer, efter at EU-kommissionen har afvist de afrikanske landes ønske om at ændre patentreglerne på medicin i den såkaldte TRIPS-aftale.

Aftalen, der hører under verdenshandelsorganisationen WTO og omhandler intellektuel ejendomsret, sikrer medicinalfirmaerne patent på medicin i 20 år. De afrikanske lande vil have ændret patentreglerne, så de kan få livsvigtig medicin til priser, de kan betale.

»Nice-traktaten indebærer, at der indføres flertalsafgørelser i EU om blandt andet aftaler om patentrettigheder. Det er ikke acceptabelt med den holdning, Kommissionen har lagt for dagen«, siger Enhedslistens EU-ordfører, Keld Albrechtsen.

En ændring af Nice-loven vil ifølge Enhedslisten betyde, at EU-kommissionen og et flertal i EUs ministerråd ikke længere kan bruge traktaten til at blokere for ændringer af TRIPS-aftalen, og at Danmark fortsat selv kan deltage i disse internationale handelsforhandlinger.

»Danmark må bevare muligheden for at føre fælles sag med ulandene om nødvendigt mod EU og USA. Hvis et flertal i Folketinget meget imod Enhedslistens ønske godkender Nice-traktaten, så bør dette flertal i det mindste sikre, at traktaten først kan træde i kraft, når der er indgået en aftale med EU om en ændring af TRIPS-aftalen, som de afrikanske lande og Danmark kan acceptere«, siger Keld Albrechtsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce