0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Colombiansk avis: Mystisk bortførelse

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bortførelsen af den 46-årige dansker Erik Kjærsgaard Eriksen i Colombia, der indtil videre tilskrives den venstreorienterede oprørsbevægelse ELN, er fortsat omgærdet af mystik. Det colombianske dagblad, El Tiempo, skriver onsdag under overskriften 'En danskers mærkelige forsvinden', at hverken hos colombiansk politi, landets sikkerhedspoliti eller statsadvokaten har man kendskab til nogen officiel henvendelse i sagen.

Specialgruppe ved intet
Det hedder videre i El Tiempo, at heller ikke et særligt organ for bortførelsessager har fået besked.

»Embedsmænd fra det danske konsulat i Bogota besøgte i går Den Nationale Fond til Forsvar for Den Personlige Frihed (som beskæftiger sig med bortførelsessager, red.), men kom ikke med nogen bekendtgørelse om den formodede bortførelse af Eriksen«.

Bortført sammen med kæresten
Erik Kjærsgaard Eriksen blev sammen med sin kæreste bortført i dagene omkring den colombianske helligdag den 19. marts af bevæbnede mænd under en udflugt i det sydamerikanske land, der har verdensrekord i bortførelser. Eriksen arbejdede på et EU-støttet socialt udviklingsprojekt og var bekendt med de voldsomme forhold i Colombia. Eriksens kæreste er siden blevet frigivet.

El Tiempo skriver, at borgmesterkontoret i byen Ciudad Bolivar syd for den colombianske hovedstad, Bogota, bekræfter, at Erik Kjærsgaard Eriksens projekt har ligget stille de seneste tre uger, og at han ikke er blevet set på stedet i denne periode.

Måske ikke ELN alligevel
Det er endnu uvist, hvem der står bag den seneste bortførelse, men det drejer sig angiveligt om ELN (Den Nationale Befrielseshær), der i henved 40 år har bekæmpet regeringen i Bogota.

Flere danske medier sår dog tvivl om, hvorvidt ELN kan have haft nogen interesse i at bortføre Erik Kjærsgaard Eriksen, da han ikke arbejdede for et privat firma, men med social udvikling, hvilket er i overensstemmelse med oprørernes politiske dagsorden.

Bortførelsen af Eriksen kommer på et følsomt tidspunkt. I den seneste tid har der været forsøg på at få etableret fredsforhandlinger mellem ELN og regeringen under præsident Andres Pastrana, der kæmper for at få bugt med Colombias 37 år lange borgerkrig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce