0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stor uenighed om ny salmebog

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folkekirken skal have en ny salmebog til næste år, men selv om salmebogskommissionen har brugt syv år på at lave det forslag til en ny salmebog, som de fremlagde for to måneder siden, så er det stadig meget uvist, hvordan den nye salmebog kommer til at se ud.

At folkekirken er delt op i fraktioner, der ser forskelligt på mangt og meget, har også vist sig i forbindelse med den nye salmebog. Uenigheden er så stor, at det hele nemt kan ende med et kompromis, som ingen rigtig er tilfredse med.

Stor uenighed
Hos Indre Mission og Kirkeligt Centrum mener man ikke, at der er taget tilstrækkeligt hånd om den yngste del af menigheden.

Blandt de nye salmer savner man bl.a. 'Uberørt af byens travlhed' af Lars Busk Sørensen, og 'Du satte dig selv i de nederstes sted' af Hans Anker Jørgensen. Kirkeligt Centrum kalder det pauvert, at salmebogskommissionen ikke har fundet netop disse to moderne salmedigtere værdige til at være med.

Blandt folkekirkens fraktion af såkaldte Tidehvervspræster er holdningen derimod nærmere den, at man helst vil undvære nutidens salmer med undtagelse af dem, der er skrevet af K.L. Aastrup.

Nogle af de mest utilfredse finder man i den Grundtvigske Salmebogsgruppe. Formanden for gruppen, tidligere biskop i Århus Stift Herluf Eriksen, er ikke i tvivl om, hvad han ville foretrække, hvis han skulle vælge mellem den nuværende salmebog, der er fra 1953, og salmebogskommissionens forslag.

»Jamen, så ville jeg hellere beholde den, vi har i dag«, siger han til Ritzaus Bureau.

Salmebog i 2002
Grundtvigianerne er dog enige med salmebogskommissionen i, at mange af de nuværende salmer godt kan undværes, fordi de stort set ikke bruges. Mindst 100 af de 126 salmer, som er slettet i forslaget til en nye salmebog, vil grundtvigianerne også gerne af med.

Siden 'Forslag til en ny salmebog' blev afleveret til kirkeministeren og indtil udgangen af juli 2001 kan alle sende kommentarer til forslaget til salmebogskommissionens sekretariat i Kirkeministeriet. Derefter vil kommissionen tage stilling til kommentarerne og udarbejde sit endelige forslag til ny salmebog med henblik på kgl. autorisation til brug i folkekirken. En ny salmebog vil således tidligst kunne udkomme i 2002.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce