0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Journalister tager racisme-kritik med forbehold

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske medier beskyldes i den kritiske rapport fra Europarådet for at medvirke til at fremme fremmedfjendske holdninger og til tider ligefrem racistiske tanker. Kritikken er ikke generel, men det hedder ikke nærmere specificeret, at 'nogle' af de danske medier bidrager til et klima, der er fjendtligt indstillet over for mennesker med en ikke-dansk baggrund. Dansk Journalistforbund mener ikke, at kritikken er betegnende for det samlede danske mediebillede.

Medier ikke fremmedfjendske
»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over enkelte medier, men jeg synes ikke, at kritikken karakteriserer mediebilledet som helhed. Medierne er meget forskellige og har en meget forskellig baggrund, og nogle har en anden måde at skrive på - en måde som jeg ikke ville gøre det på. Men ligefrem at sige, at det decideret fremmer fremmedfjendskheden... Der tror jeg altså også, at politikerne har et meget stort ansvar«, siger Christian Kiekegaard, næstformand i Danmarks Journalistforbund.

Danmarks Radio fremhæves som det eneste medie med navns nævnelse i rapporten, og det er for det positive i og med, at institutionen har en handlingsplan for multietnisk nyhedsformidling og en plan for at indføre etnisk ligestilling, når der rekrutteres nye medarbejdere. Men flere andre medier end Danmarks Radio arbejder konkret med at få etniske minoriteter indenfor.

Etniske journalister
Med støtte fra Pressens Uddannelsesfond er der sat gang i et initiativ med bl.a. Danmarks Radio og en række dagblade, herunder Politiken, Information, Sjællandske Dagblade, som vil lade folk med en anden etnisk baggrund komme ind i et kombineret praktik og teoretisk forløb.

»Det gælder ikke om at sikre, at der kommer repræsentanter ind på redaktionerne fra de etniske minoriteter alene som et alibi. Men de kan være med til at ændre tankegangen på redaktionerne, så den bliver bredere«, siger Christian Kierkegaard.

Desuden ligger der i Undervisningsministeriet i øjeblikket en ansøgning fra Danmarks Journalisthøjskole om at etablere en diplomuddannelse for folk med en ikke-dansk baggrund. Den skal gøre dem i stand til at kunne klare optagelsesprøven til Journalisthøjskolen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce