0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark og Østrig er miljødukse

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er klassens artige dreng, når det gælder spildevandsudledning fra byer. Til gengæld blev en række andre klassekammerater mandag i Bruxelles sendt en tur i skammekrogen af EUs miljøkommissær, Margot Wallström.

Kritikken uddeles i forbindelse med EUs sjette miljøhandlingsplan. Her opereres med "skammekrogs-seminarer" - løst oversat fra det engelske "name, fame and shame" seminarer.

Fokus på miljølovgivning
De skal bruges til at sætte fokus på områder af miljølovgivningen, hvor medlemslandene ikke er gode nok til at iværksætte de mål og direktiver, landene selv vedtager.

I mandagens tilfælde en evaluering af et direktiv for udledning af spildevand fra byer, som blev vedtaget for ti år siden. Evalueringen viste, at langt størstedelen af medlemslandene i dag ikke kan leve op til de krav, de i 1991 selv var med til at vedtage. Selvom forholdene er i orden i mange af Europas 542 byer med over 150.000 indbyggere, står det grelt til i en ganske betydelig del.

Ingen behandling af spildevand
Tag for eksempel Porto, Milano eller Middlesbrough. Byerne er blandt i alt 37 i Europa, som overhovedet ikke behandler deres spildevand, før det ledes ud i floder eller have.

Barcelona, Bordeaux og Birmingham har den tvivlsomme ære at være blandt de 72 byer, der udleder størstedelen af deres spildevand uden, at det har været forbi et fungerende rensningsanlæg.

Til miljøkommissærens fortvivlelse havde klassens to største drenge end ikke lavet deres hjemmearbejde. Hverken Tyskland og Frankrig havde oplyst Kommissionen om spildevandssituationen i deres største byer. Udover konsekvenserne for miljøet i Europa var Margot Wallström også bekymret over signalværdien.

»Medlemslandene er også et dårligt eksempel og sender et elendigt budskab til ansøgerlandene, som bliver kritiseret for ikke at indføre EUs miljølovgivning hurtigt nok", siger miljøkommissær Margot Wallström.

Danmark nævnes positivt sammen med Østrig. De to lande er de eneste, der er i nærheden af en deadline fra 1998, som påbyder, at alle byer med over 10.000 indbyggere beliggende i et 'følsomt område' skal have en effektiv rensning af spildevand.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce