0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drop København og få plads på drømmestudiet

Ni ud af ti fik ja til et studium, men løbet er langtfra kørt for dem, der ikke er med i den statistik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

- Arkivfoto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er karakterer til forskel på, hvad man skal have for at komme ind på drømmestudiet i København og den identiske uddannelse i Aalborg.

Hvis drømmestudiet for eksempel er dansk, kræver universitetet i hovedstaden nemlig et solidt gennemsnit på 8,6, mens Aalborg Universitet lukker alle ind, der har bestået en studentereksamen, og der er plads til flere i Danmarks fjerdestørste by.

Det er svært at lokke unge fra andre dele af landet ind i auditorierne i Nordjylland, og universitetet er langtfra det eneste med plads til flere. I alt har 456 studieretninger landet over ledige pladser, og 30 studier bliver slet ikke oprettet, siger chef for Den Koordinerede Tilmelding (KOT) og studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange.

Flere ikke oprettet
»I år er der lidt flere studier end normalt, som slet ikke bliver oprettet, fordi økonomien ikke har været til det. Men det er helt normalt, at der er så mange ledige pladser, der typisk ligger i de tyndt befolkede områder«, forklarer han.

Derfor kan det være et tip til afviste unge at søge samme uddannelse - bare et andet sted i landet end de mest søgte byer.

Plads i nord
Palle Steen Hansen fra Studieforvaltningen på Aalborg Universitet (AAU) fortæller, at det faktisk er ret almindeligt, at universitetet optager 10 til 15 procent af en årgang efter 28. juli. Her er nogle af ansøgerne de afviste fra andre studier, da man kan søge ledige pladser helt frem til studiestart.

»Roskilde Universitetscenter er for nogle københavnere det vestligste, de kan forestille sig. Det er helt forståeligt, for det handler om netværk. På AAU har vi meget gruppearbejde, så det fungerer som et helt socialt netværk i sig selv«, beroliger han ansøgere uden rødder i det nordjyske.

Forpligtelserne i gruppearbejdet er en af grundene til, at flere studerende fra Aalborg gennemfører studierne - og det på kortere tid end andre steder i landet, forklarer han og lokker samtidig med billige boliger.

Et andet råd til dem, der ikke kan fejre brevet fra KOT, er at tænke lidt mere utraditionelt. I år er der nemlig ti nye uddannelser, og traditionen tro tager det lidt tid, før de bliver opdaget af folkemængden. Mange nye uddannelser lapper ind over toppopulære studier som medicin og psykologi. 267 ansøgere er blevet optaget på de ti uddannelser, men der er stadig plads til mange flere.

To nye studier
På AAU er der oprettet to nye studier, produkt- og designpsykologi og medicin med industriel specialisering, der begge har et stort antal ledige pladser. Cirka 30 har stadig chancen på produkt- og designpsykologi, mens der venter omkring 15 ledige stole på medicin med industriel specialisering.

Man bliver ikke psykolog eller læge på studierne, men hvis interessen er, hvad der sker i hovedet på forbrugeren, når de ser et bestemt produkt, eller at forske i udvikling af lægemidler, så er der ingen grund til at stille sig i kø bag de tusindvis, som søger de traditionelle psykologi- og medicinstudier.

Men er traditionel læge og psykolog eller en anden meget populær uddannelse den eneste rigtige, så kan en studievejleder også hjælpe med en slagplan til at få bedre chancer næste år.

Men trods muligheden for at blive optaget på sine livserfaringer gennem kvote 2-systemet kommer der alligevel en tid i enhver afvist ansøgers liv, hvor man må begynde at tænke realistisk.

»Sig ja«
Jakob Lange råder derfor til at takke ja, selv om man bliver optaget på en lavere prioritet.

Ofte viser uddannelsen sig nemlig at blive spændende, når man er et stykke inde i forløbet.

»Lad være med at fokusere på kvote 2-point, men tænk på, hvilke uddannelser der er realistiske«, siger han.

Pol