0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil sætte handling bag Nyrups IT-løfter

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ruster sig nu til at sætte konkret handling bag sine nytårsord om, at Danmark skal være en førende IT-nation. På IT-Brancheforeningens årsmøde på Børsen i dag løftede Poul Nyrup Rasmussen sløret for et de initiativer, der skal lede landet den rigtige vej.

»Vi har nedsat en taskforce-gruppe med forskningsministeren for bordenden, og gruppen har sit første møde til april. Det er tanken, at denne gruppe skal formulere konkrete mål og finde ud af, hvordan vi når dem«, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Taskforce-gruppen, der blandt andet får deltagelse af repræsentanter fra IT-branchen, skal finde frem til områder, hvor det vurderes, at Danmark har særligt gode forudsætninger for at placere sig blandt verdens absolut førende IT-nationer.

»Jeg er godt klar over, at vi bliver ikke verdens bedste hverken i dag eller i morgen, men det er godt at have visionerne. Vi kan godt, hvis vi tør løbe risikoen og sætte ambitiøse mål«, sagde Poul Nyrup Rasmussen og gav dermed det som han kaldte den "Jantelovsagtige holdning" et spark ind under gulvtæppet.

Statsministeren undlod at komme ind på, hvornår han forventer at taskforce-gruppen kommer med et egentlig udspil til Folketinget.

En af IT-vejene mod en position som verdens førende er udbredelsen af bredbåndsnettet i alle ender og kanter af Danmark.

»Bredbåndsnettet er en helt central og vigtig brik, det er et af fundamenterne for at det kan lykkes, og at alle danskere, også de, der bor i tyndt befolkede områder, kan stifte bekendtskab med den ny teknologi«, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Statsministeren fremhævede et initiativ fra undervisningsministeren, der er på vej med en plan for, hvordan IT kan blive en integreret del af undervisningen - lige fra 1. klasse til universiteterne.


Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce