0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udbytte fra kup kan bruges til ny kriminalitet

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tre måneder efter det rekordstore kup mod en pengetransport nær Glostrup har politiet endnu ikke fundet de savnede 40 millioner kroner. Og det på trods af en uhørt stor indsats sammenlignet med andre sager om røveri: 16 politifolk arbejder fortsat på at opklare sagen.

I Glostrup Politi erkender man, at det kan se mærkeligt ud, at der er sat så mange ressourcer ind i en sag om røveri, hvor man for længst har foretaget anholdelser.
Kriminalinspektør Willy Eliasen forklarer det usædvanlige i situationen:

»Det koster samfundet rigtig mange penge at efterforske denne sag, men det skyldes, at den skal ses i et langt bredere perspektiv. Det er ikke bare en sag om et røveri. Det handler om, hvad de 40 millioner kroner kan bruges til af grimme ting. Tænk på hvad man kan købe af uhyrligheder for 40 millioner. Et så stort beløb kan rokke ved mange ting i vores samfund«, siger kriminalinspektøren, der ikke ønsker at gå i detaljer med politiets frygt.

»Om de mennesker, der har begået røveriet, faktisk også haft disse hensigter, ved vi ikke. Men vi kan ikke løbe risikoen«, siger Willy Eliasen.

Tre mand sigtet
Tre unge mænd er sigtet for at have udført kuppet den 27. november mod en pengetransport fra firmaet S & P Security Services. Med mere end 40 millioner kroner var en bil fra firmaet på vej mod pengeinstitutter med kontanterne, som var indsamlet i FDBs butikker, da den ene mand i bilen, Andrew Lawrence Johannisson, pludselig truede sin kollega til at stoppe. Derefter blev de mange penge, der anslået vejede omkring 140 kilo, læsset over i en anden bil. Og siden har de været væk.

Andrew Johannisson blev hurtigt anholdt og fængslet, og senere klappede håndjernene om to andre mænd, der kender Johannisson bl.a. fra en hashklub. Den ene af disse er imidlertid blevet løsladt. I stedet er han begyndt at afsone en dom i en anden sag, oplyser Willy Eliasen.

»Vi havde ikke længere tilstrækkeligt grundlag for at holde ham i varetægt, forklarer kriminalinspektøren, der dog hurtigt understreger, at alle sigtelser i sagen er opretholdt«.

»Det er et ekstremt sejt arbejde, vi er i gang med. Og vi har ikke været særligt heldige indtil nu. Men vi bliver ved«, konstaterer Eliasen.

I alt er 16 politifolk sat ind på sagen. De kommer fra Glostrup Politi, Københavns Politi samt det nationale efterforskningscenter i rigspolitiet. De bruger dog ikke tiden på at afhøre de to fængslede mænd. De vil nemlig ikke tale med politiet.

Hævede dusør
For nylig blev dusøren i sagen hævet til fire millioner kroner, og dette tilbud fra pengetransportfirmaets forsikringsselskab gav lidt liv i kludene:

»Vi har fået godt 30 henvendelser, efter at dusøren blev hævet, men det har desværre ikke givet os et fingerpeg om, hvor pengene er«, siger kriminalinspektøren.
Få timer efter kuppet brugte Willy Eliasen udtrykket "amatør-agtigt" om røveriet. I dag, tre måneder efter, fortryder han ikke sine ord:

»Jeg tror stadigvæk, at de involverede er komme til at lave et for stort kup. Og det tyder jo ikke på større professionalisme eller kløgt, at man bliver taget«, siger Willy Eliasen.

Der er dog også andre teorier om baggrunden for røveriet: At der står en organisation af en eller slags bag kuppet, eller at de sigtede er blevet presset til at tømme pengetransporten.

»Vi giver ikke op, vi fortsætter«, lyder det fra kriminalinspektøren.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce