0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark godt rustet mod mund- og klovsyge

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke grund til panik i Danmark, selv om den frygtede og meget smitsomme sygdom, mund- og klovsyge, breder sig i vores nabolande. Med de rette forholdsregler er det muligt at undgå, at Danmark bliver ramt, vurderer afdelingsleder ved Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Per Have.

»Mund- og klovsyge er den mest smitsomme sygdom hos husdyr, vi kender. Den er vanskelig at kontrollere, men det er mit indtryk, at danske landmænd er godt informerede om, hvordan de skal forholde sig, og at de er meget bevidste om, at de selv har hovedansvaret for, om sygdommer kommer ind i landet, og om den spreder sig«, siger han til Ritzau.

12 nye udbrud
Så sent som lørdag aften bekræftede de britiske myndigheder, at man i løbet af lørdagen havde konstateret 12 nye udbrud af mund- og klovsyge i Storbritannien. Det er det højeste antal registrerede tilfælde på en enkelt dag siden udbruddets start 1. februar. I alt er der konstateret mund- og klovsyge på 52 gårde i Storbritannien.

Mund- og klovsyge kan ramme både kvæg, får, svin og geder, og lørdag bekræftede det belgiske landbrugsministerium, at der er mistanke om et tilfælde af mund- og klovsyge i en svinebesætning i det nordlige Belgien. Per Have mener, at det er meget klogt, at man i Danmark indfører skærpede sikkerhedsforanstaltninger, indtil situationen i resten af Europa er afklaret og under kontrol.

»Det er vigtigt, at man begrænser kontakten til husdyrbesætningerne mest muligt. Det gælder f.eks. om at undgå at flytte dyr og undgå foder, der stammer fra Storbritannien, da det er muligt at transportere virus med foderet, selv om det ikke er den mest oplagte smittekilde«, siger Per Have.

Mistanken om at mund- og klovsyge allerede er kommet til Danmark, kan først endelig afkræftes mandag eftermiddag. Den første virustest, man har foretaget af den mistænkte ko fra en gård ved Lemvig, viste et negativt resultat, oplyser Per Have.

»Vi laver to forskellige undersøgelser. Den første, som var klar i nat, var negativ. Det viser, at hvis der var virus i dyret, så var det i hvert fald meget lidt. Resultatet af den anden undersøgelse kan med sikkerhed konstatere, om koen havde mund- og klovsyge.

»Vi kan ikke udelukke det, ellers ville vi jo ikke lave testen, men der er en meget ringe sandsynlighed for, at vi finder mund- og klovsyge«, siger Per Have.

Mund- og klovsyge er ufarlig for mennesker. Sydgommer er ikke konstateret i Danmark siden 1983.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce