0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Chauffør sprøjtet i ansigtet af røvere

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En chauffør af en pengetransport blev mandag formiddag sprøjtet med en ukendt væske i øjnene, da to unge mænd i Tranbjerg ved Århus begik røveri mod transporten og slap af sted med cirka 200.000 kroner i udbytte, oplyser politiet.

Chaufføren havde netop hentet penge i to store supermarkeder, da han gjorde holdt ved et Favorit-supermarked i Tranbjerg. Her ventede to unge mænd angiveligt på ham. Han blev prikket på skulderen, da han åbnede pengetransporten for at komme ind i lastrummet. De unge rev brillerne af ham og sprøjtede ham derpå i øjnene med en væske, som politiet mandag eftermiddag endnu ikke havde fået analyseret.

Sporet tabt
Mændene stjal flere tasker fra vognen og stak af. Et vidne forfulgte de to og så dem springe på et par ulåste cykler, der var parkeret i en gangtunnel ved Grønløkke Alle. Derefter forsvandt gerningsmændene ind på et stisystem, hvor politiets spor efter røverne hører op, oplyser Århus Politi.

Vidner, der har færdedes i området ved 9.45-tiden, bedes henvende sig til politiet, hvis de mener at have set de to gerningsmænd under flugten eller op til røveriet. Duoen beskrives som et par unge mænd på omkring 18-20 år. De havde dynejakker på, og ansigterne var dækket af huer og halstørklæder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce