0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byretter i krig med bunkerne

For første gang i tre år ekspederer domstolene flere sager, end de får ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Landets byretter er ved at få styr på paragrafferne.

Efter tre år med en eksplosion i antallet af sager, ophobning af sagsbunker og lange ventetider ved retten, går det nu den anden vej:

Domstolsstyrelsen kan i dag fortælle, at der de første tre måneder i år blev afgjort næsten 10 procent flere straffesager, end der kom ind. Retterne ekspederede også flere civile sager og fogedsager.

Der gnaves af bunkerne
Nye arbejdsgange, større ’produktion’ per ansat og midlertidig ansættelse af cirka 200 medarbejdere ved domstolene er hovedårsag til, at det nu går bedre:

»Vi er begyndt at gnave af bunkerne for første gang i tre år, og vi tror, det kan blive ved, selv om antallet af nye sager stadig ligger på et langt højere niveau end for tre år siden«, siger Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf.

I Retten i Lyngby er retspræsident Flemming Schønnemann også optimist.

Han kan glæde sig over tal, der viser, at der i hans retskreds godt nok kom 12 procent flere straffesager i indbakken i årets første måneder end året før, men at dommerne og de øvrige medarbejdere afgjorde 55 procent flere sager i forhold til første kvartal 2009.

For civile sager er tallene endnu bedre i år, mens det ikke er tyndet så meget ud i fogedsagerne.

De ældste bunker hives ud af bunken først
»Vi har fået 5-6 medarbejdere i midlertidige stillinger. Det, kombineret med en meget stor arbejdsindsats fra alle medarbejdere, har gjort det muligt at skære toppen af bunkerne, så vi er ved at nærme os normaltilstand«, siger retspræsidenten.

Han gør dog opmærksom på det, der også fremgår af landstallene: Sagsbehandlingstiden er ikke faldet, tværtimod:

»Men det er faktisk naturligt, for det er jo de ældste sager, vi først hiver ud af bunkerne, og de tæller jo tungt i statistikken«.

Penge til 200 midlertidige stillinger
Problemerne for domstolene begyndte i 2007, da en reform endevendte retssystemet og bl.a. reducerede antallet af retskredse betragteligt. Kort efter begyndte den økonomiske krise, som giver mange fogedsager, tvangsauktioner mv.

Desuden er politiet begyndt at producere flere straffesager, så alt i alt er antallet af sager, der hvert kvartal rejses ved domstolene, steget fra knap 150.000 i 2007 til næsten 200.000 nu.

Sidste år fik domstolene bevilget penge til 200 midlertidige stillinger, der udløber ved udgangen af næste år.

»Så skal bunkerne været høvlet ned til et acceptabelt niveau. Samtidig vil domstolene arbejde anderledes og mere effektivt end før både reform og krise«, siger Adam Wolf, Domstolsstyrelsens direktør.