Flere indvandrere gifter sig dansk

Antallet af indvandrere og efterkommere, som vælger en dansk ægtefælle, er stigende.

Danmark

Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev hver fjerde indvandrer eller efterkommer, der giftede sig i 2006, viet til en dansker.

Det er en betragtelig stigning fra 2001. Dengang fandt kun 16 ud af 100 (cirka hver sjette) ægtefællen her.

»Det her viser, at det kan lade sig gøre. Politisk er jeg ligeglad med, om det er danskere eller indvandrere, der gifter sig med hinanden. For mig handler det om, at man skal finde en ægtefælle i det land, hvor man bor og lever«, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).

Hvilshøj: Stramninger virker Tallene viser nemlig også, at mens to ud af tre hentede ægtefællen i udlandet i 2001, så gjaldt det sidste år kun cirka hver tredje. Ifølge integrationsministeren er det udtryk for, at regeringens politik virker.

I 2002 strammede regeringen og Dansk Folkeparti reglerne for familiesammenføring. Blandt andet blev der indført en 24-års regel og et tilknytningskrav, som har gjort det vanskeligere for indvandrerforældre at arrangere ægteskaber og hente ægtefæller i udlandet.

Særligt kvinder gifter sig dansk
Kultursociolog Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet siger, at reglerne har lettet presset på de unge kvinder. Ifølge undersøgelsen er det især kvinderne, som gifter sig dansk. Mens hver tredje kvindelige indvandrer fandt en dansk ægtefælle sidste år, giftede kun 14 ud af 100 mænd (hver syvende) sig med en dansk kvinde.

’Dansk’ defineres som en person med mindst en forælder, som er dansk statsborger og født i Danmark. Altså mindst en ’tredjegenerations-dansker’.

Familien mister kontrollen

»Udlændingeloven har åbnet op for en verden af muligheder for kvinderne. Det er blevet legitimt at udsætte ægteskabet, det er blevet legitimt at komme uden for husets fire vægge, og dermed har familien mistet kontrollen over de unge kvinder«, siger Mehmet Necef.

Undersøgelsen af ægteskaber omfatter alle herboende indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det er især iranere og borgere fra det tidligere Jugoslavien, som gifter sig med danskere, mens tyrkere og pakistanere langt fra vælger en dansker hver fjerde gang.

Irakere og libanesere ligger også under gennemsnittet, men gifter sig hyppigere dansk nu end i 2001.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden