Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spritkørsel. Her gik det galt for daværende K-formand Hans Engell, som kørte ind i en betonklods på motorvejen. Arkivfoto.
Foto: JOHNNY FREDERIKSEN

Spritkørsel. Her gik det galt for daværende K-formand Hans Engell, som kørte ind i en betonklods på motorvejen. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de værste politiske trafiksyndere

Flere toppolitikere er i tidens løb blevet knaldet som fartdjævle og spritbilister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Engell. Per Stig Møller. Jakob Buksti.

Listen over danske politikere, der har trådt for hårdt på speederen eller sat sig bag rattet i en brandert, er lang.

Nyrup trykkede sømmet i bund I dag blev der tilføjet endnu et navn, da formanden for De Europæiske Socialdemokrater, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, meddelte, at han har fået en betinget frakendelse af kørekortet for at drøne gennem den lille flække Kagerup i Nordsjælland.

Nyrup kørte 85-86 kilometer i timen, hvor den tilladte hastighed var 50 kilometer i timen. Også en anden prominent socialdemokrat er tidligere blevet taget i at give den for meget gas.

Tidligere trafikminister Jakob Buksti trak sig i efteråret 2003 fra posten som næstformand i regeringens Færdselssikkerhedskommission efter forinden at være blevet knaldet af politiet på motorvejen nær Ringsted.

Jakob Buksti kørte ikke mindre end 173 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst måtte køre 110 kilometer i timen.

Engell og Per Stig kørte spritkørsel
Hvis nogen skulle tro, at det kun er socialdemokrater, der kører for stærkt, kan de godt tro om igen. Især konservative politikere er blevet taget i spektakulære færdselsforseelser.

Mest berømt er nok den daværende partiformand Hans Engells møde med en betonklods på Helsingørmotorvejen i 1997.

Engell var stærkt beruset og måtte efterfølgende trække sig fra posten som partiformand, hvilket kastede de konservative ud i en intern magtkamp, hvor det blandt andet kom frem, at Engells afløser på formandsposten, Per Stig Møller, selv havde siddet i fængsel for netop spritkørsel mange år tidligere.

Lene Espersen overså knalletkører

I dag er det som bekendt Lene Espersen, der er formand for Det Konservative Folkeparti. I modsætning til Per Stig Møller og Hans Engell kørte hun ikke spritkørsel, da hun i 2006 var involveret i en færdselsulykke.

Til gengæld overså Espersen i 2006 en knallertkører under en højresvingsmanøvre, og det kostede hende både bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.

En anden meget kendt episode stammer helt tilbage fra 1972, hvor den radikale A. C. Normann af sine kolleger i Folketinget blev fundet uværdig til at sidde på tinge efter at have været skyld i en dødsulykke, da han kørte galt med sin bil.

A. C. Norman lavede en hasarderet overhaling, som kostede to unge mennesker livet. Han blev efterfølgende idømt hæfte for groft uforsvarlig kørsel og uagtsomt manddrab.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden