Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningKnap syv måneder efter at Politiken stiftede Irak Centeret, hvor afviste irakiske asylansøgere skulle ansættes til at udbrede viden om irakiske forhold til danskerne, må centeret nu tage plan B i brug og i stedet tilbyde 15.000 kroner til de irakere, der tvangsmæssigt må forlade Danmark.
Det sker, fordi Udlændingeservice ifølge chefredaktør Tøger Seidenfaden har givet meget »firkantede« afslag på ansøgninger om arbejdstilladelse, som Irak Centeret har sendt ind. Afslagene er anket til Integrationsministeriet, men Tøger Seidenfaden tror ikke, det nytter noget.
»Derfor er det ikke realistisk at skaffe de mennesker job for private penge, som var hele ideen. Derfor overgår vi til plan B, som vi helt fra begyndelsen har nævnt som en mulighed. Det betyder, at vi vil lade de penge, vi har indsamlet, gå til afviste irakere. Det må nødvendigvis blive i Irak, for det er den eneste mulighed, som det politisk flertal på Christiansborg tillader«.
Seidenfaden: Regeringen har reageret ekstremt aggressivt
Tøger Seidenfaden mener, at regeringen helt fra begyndelsen har reageret »ekstremt aggressivt« i sine bestræbelser på at lukke Irak Centeret, hvortil der indtil nu er indsamlet halvanden million kroner.
Hvad mener du med ekstremt aggressivt?
»Den første dag, vi overhovedet startede, sagde ministeren, at det var ulovligt, og at jeg skulle i fængsel. Det har jo vist sig at være nonsens«.
»Dernæst sagde man, at det her var fuldstændig utænkeligt og umuligt, for det havde aldrig været meningen, at udlændingelovgivningen skulle bruges på den måde. Da man så opdagede, at det var mere nuanceret, og der kunne argumenteres begge veje, begyndte man at rumle med en lex Politiken, som jo endte med at komme med i den sidste udlændingepakke«.
»Så man har sagt, at hvis det ikke er ulovligt på den ene måde, så skal vi nok sørge for at gøre det ulovligt på den anden måde«.
Var det ikke et håbløst projekt fra begyndelsen, hvor Politiken har været med til at give de her mennesker endnu et falskt håb på deres uundgåelige rejse tilbage til Irak?
»Jeg tror, det stod fuldstændig klart både for de irakiske asylansøgere og for os selv, at der ikke var nogen garanti for, at det her ville lykkes. Men både moralsk og juridisk var det ikke nogen håbløs sag. Der, hvor det viste sig at være håbløst, var gennem den voldsomme og meget aggressivt tillukkede politiske reaktion, der kom«.
Men var det ikke sådan, at regeringen i mange år har ment, at de skulle hjem, og så kommer Politiken, som har stået på de afviste asylansøgeres side, ind og hjælper dem på en måde, så avisen fremstår som et politisk parti, og at det er en af årsagerne til, at det går, som det går?
»Den diskussion har vi kørt mange runder i manegen med«.
»Det grundlæggende er, at det er nogle meget svage mennesker, og det er et humanitært initiativ. Den slags har Politiken en meget stærk tradition for. Så er det klart, at humanitære initiativer vil altid af mennesker, der ikke bryder sig om dem, blive opfattet som politiske. Det er ligegyldigt, om det er strejkende minearbejdere i Sydafrika, eller om det er afviste asylansøgere, der er kommet i klemme. Men substansen er jo ikke ideologisk. Den handler om konkrete menneskeskæbner, hvor vi giver vores læsere mulighed for på frivillig basis at hjælpe dem«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
