0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fagbevægelsen truer finansministeren med nye krav

Regeringens plan om at halvere dagpengeperioden udfordres nu af fagbevægelsen. Længere opsigelsesvarsler i støbeskeen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Udmelding. »Når man bliver ved med at skære i det ene ben – nemlig trygheden – så kan modsvaret meget let blive, at så må vi have nogle længere opsigelsesvarsler«, siger Bente Sorgenfrey fra FTF. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fagbevægelsen er parat til at stille krav om længere opsigelsesvarsler, når der skal forhandles overenskomster til det private arbejdsmarked i 2012.

Det er den direkte konsekvens af regeringens beslutning om at halvere dagpengeperioden, bekræfter HK’s formand, Kim Simonsen.

»Det er mere end overvejende sandsynligt. Det her er et åbenlyst angreb på de arbejdsløses rettigheder, og så må man jo prøve at beskytte sig imod arbejdsløshed. Og det er blandt andet ved forlængede opsigelsesvarsler«, siger Kim Simonsen.

Flere fagforbund demonstrerer
I dag demonstrerer flere fagforbund på Christiansborg Slotsplads mod regeringen og Dansk Folkepartis spareplan, herunder halveringen af dagpengeperioden, som de opfatter som et angreb på den såkaldte flexicuritymodel – en model, hvor arbejdstagerne accepterer korte opsigelsesvarsler, fordi de til gengæld er sikret en lang periode med dagpenge.



Formændene for HK, FTF og FOA, der tilsammen repræsenterer en million private og offentligt ansatte, siger til Politiken, at den model nu er under pres.

»Når man bliver ved med at skære i det ene ben – nemlig trygheden – så kan modsvaret meget let blive, at så må vi have nogle længere opsigelsesvarsler. Og det er dybt ulykkeligt for det fleksible arbejdsmarked«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Arbejdsgivere advarer
Og HK’s formand er enig.

»Når det er blevet mindre sikkert, så må man også gøre det mindre fleksibelt«, siger Kim Simonsen.

Den danske flexicuritymodel har høstet international ros, fordi virksomhederne får mulighed for at reagere hurtigt i nedgangstider.

I eksempelvis Tyskland, hvor der er væsentligt længere opsigelsesvarsler end i Danmark, har virksomheder måtte lukke hele fabrikker, fordi man ikke kunne slippe af med dele af de ansatte i tide. Og netop den problemstilling får arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv til at advare kraftigt imod fagbevægelsens planer.

»Det vil skade antallet af arbejdspladser. Hvis man får længere opsigelsesvarsler, så vil det afholde nogle virksomheder fra ansætte medarbejdere, fordi det er for dyrt at komme af med dem«, siger direktør Laurits Rønn.

Han afviser, at det danske arbejdsmarked skulle blive mere usikkert, fordi dagpengeperioden halveres.

»De regler, vi har i dag, de gør, at man ansætter flere medarbejdere, for fleksibiliteten er en jobskaber i sig selv. Der er stadig meget sikkerhed med en dagpengeperiode på to år«, siger han.

Finansministeren gør regning uden vært
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i går på et møde i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, at han ikke troede, at fagbevægelsen ville stille et sådant krav.

»Nej, jeg synes traditionelt, den danske fagbevægelse har prioriteret meget fornuftigt ved at lægge vægt på, at man får en ordentlig løn for sit arbejde, og at man gør folk parate til at få et andet job. Jeg tror ikke, at den danske fagbevægelse vil forlade den bastion«, sagde han.

Men her har han gjort regning uden vært.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu