Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overstyr. Præsidenten for Bandidos, Jim Tinndahn, siger, at HA har brudt den historiske fredsaftale fra 1997 ved at fiske medlemmer fra rivalen Bandidos.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Overstyr. Præsidenten for Bandidos, Jim Tinndahn, siger, at HA har brudt den historiske fredsaftale fra 1997 ved at fiske medlemmer fra rivalen Bandidos.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bandidos: HA har brudt fredsaftalen

Bandidos river historisk fredsaftale itu. Hells Angels har i strid med aftalen »stjålet« Bandidosmedlemmer, fortæller Bandidos’ præsident i sjældent interview.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter mere end 12 års fredelig sameksistens mellem rockerklubberne Bandidos og Hells Angels er den historiske fredsaftale nu revet i stykker af præsidenten for Bandidos, Jim Tinndahn.

Det er sket som en direkte følge af, at HA har hvervet seks medlemmer fra Bandidos; medlemmer, som var tilknyttet den ene af Bandidos’ to afdelinger i Aalborg. Og det anser Bandidos for et alvorligt brud på fredsaftalen.

Hvis man spurgte HA ind til benet, så ville de gerne være fri for det, der er sket



»Vi har nogle ganske enkle regler om, at vi ikke tager hinandens medlemmer, og vi synes, det er et brud på det regelsæt, vi lavede for 12 år siden«, siger Jim Tinndahn, der er præsident for Bandidos i Danmark, Europa og Asien, i et interview med politiken.dk.

LÆS OGSÅ »Det gør mig faktisk vred. Det gør hele Bandidos vred, at de kan finde på at sætte det hele over styr«, siger Jim Tinndahn. Alligevel afviser han, at Danmark er på randen af en ny og blodig rockerkrig. »Selv om aftalen er revet itu, håber jeg stadig på, at folk følger reglerne lidt. Indtil vi får styr på de ting her«, siger han. Politi: Vi følger det Men meldingen om, at fredsaftalen ikke længere eksisterer, bliver mødt med løftede øjenbryn hos Kim Kliver, chef for politiets nationale efterforskningscenter, som overvåger rocker- og bandemiljøer. »Vi har heldigvis en situation, hvor vi igennem lang tid har set, at antallet af skudepisoder har været stærkt faldende. Men når det er sagt, så lurer der en række konfliktscenarier dels mellem rockermiljøet og bandemiljøerne, dels mellem bandemiljøerne internt, men også mellem de forskellige aktører i rockermiljøet, og det følger vi«, siger Kim Kliver. Rockerkrigen kostede 11 døde Fredsaftalen blev indgået i september 1997 og beseglet i læderveste for åben skærm i TV-avisen, hvor de to rockerledere Jim Tinndahn og Bent Svane Nielsen, også kendt som Blondie fra HA, tonede frem og lovede fred i fremtiden. Aftalen markerede afslutningen på den såkaldte store nordiske rockerkrig og omfattede en våbenhvile i hele Norden, hvor den to år lange krig mellem Hells Angels og Bandidos havde kostet elleve dræbte og såret 96, heraf de fleste i Danmark. Jørn Jønke: Ingen kommentar Ifølge Jim Tinndahn er det direkte skrevet ind i fredsaftalen, at de to klubber ikke må fiske medlemmer fra hinanden. Derfor har Bandidos nu stillet et krav om, at hvis HA vil beholde de seks medlemmer, så må de forlade Danmark. »De skal bare ikke være i Danmark. De må ud af landet. Det har man så sagt nej til, men vi håber, at det alligevel kan lade sig gøre, at de flytter et andet sted hen«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Talsmanden for Hells Angels, Jørn Jønke Nielsen, har ingen kommentarer overhovedet til sagen.

»Vi render ikke og udtaler os i tide og utide«, siger han.

Vil I pisse på os
Men Jim Tinndahn vil gerne begrunde, hvorfor han har ophævet aftalen.



»Vi sagde til HA, at hvis det er sådan, at I vil pisse på os på den måde, så er der ikke nogen grund til at have nogen aftaler. Så fucker I bare resten af aftalen også. Men vi gør lige opmærksom på, at det her er den vigtigste aftale, vi har haft«, siger Jim Tinndahn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS

Præsidenten vil ikke røbe, hvilke personer han taler med i Hells Angels. Men han vurderer, at centrale personer i HA faktisk ikke er begejstrede for hvervningen.

»Jeg tror, at hvis man spurgte HA ind til benet, så ville de gerne være fri for det, der er sket. Men nu har man svært ved at trække følehornene tilbage. Men det er jo bare, hvad jeg tror«.

Nye beskyldninger mod HA

Det er anden gang inden for kort tid, at Hells Angels beskyldes for at skabe konflikter ved at stjæle medlemmer fra andre grupper. For nylig beskrev en af de ledende personer fra bandemiljøet i København, Lille A, i Politiken, hvordan et HA-forsøg på at hverve unge mænd i 2005 fra gruppen på Blågårds Plads førte til det fastlåste fjendskab mellem Hells Angels og Blågårds Plads. Det er første gang, at præsidenten for Bandidos står frem og fortæller om bandekonflikten.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden