Et rekordstort antal kvinder – 831 – fik sidste år de danske myndigheders tilladelse til abort, selv om abortgrænsen på 12 uger var overskredet.
Det fremgår af årsrapporten fra Abortankenævnet og de regionale abortsamråd. Tallet er vokset med 50 procent på ti år, og det får nu igen debatten om den danske abortgrænse til at blusse op.
DOKUMENTATION Læs abortankenævnets rapport (eksternt link) »Stigningen er en simpel konsekvens af, at man nu screener alle fostre for sygdomme, siger Øjvind Lidegaard, gynækolog på Rigshospitalet: »Derfor bliver mange flere forældre bragt i den situation, at de skal tage stilling. Og da det er forældrene, der skal leve med barnet i fremtiden, har jeg en smule svært ved at forstå, at fremmede mennesker skal tage stilling til, om jeg skal leve eller ikke leve med et givent handikap hos et barn«, siger han.
Sene skanninger afslører misdannelser
Rapporten viser, at de fleste abortdispensationer gives i ugerne efter de fosterskanninger, som alle gravide nu tilbydes: nakkefoldsskanningen i 13. uge og misdannelsesskanningen i 18.-19. uge.
Der stiller teknologien kvinderne over for en række nye valg, fastslår Øjvind Lidegaard. Han peger på, at i Danmarks nabolande er abortgrænserne meget højere, og at mange danske kvinder tager til England, Sverige eller Spanien for at få foretaget abort. Ingen ved dog hvor mange.
»Hvorfor skulle danske kvinder være mindre egnede til at tage en beslutning om abort end kvinder i Sverige og England«, spørger Øjvind Lindegaard, der foreslår en grænse ved 22 ugers graviditet.
V er skeptisk
Men så længe Venstremanden Preben Rudiengaard er formand for Sundhedsudvalget i Folketinget, vil han kæmpe imod en senere abortgrænse: »Netop fordi vi i stigende grad lever i et højteknologisk samfund, skal vi bevare en abortgrænse på 12 uger. Lægger vi den senere, er jeg dybt bekymret for, at vi ender på en glidebane, hvor de gravide vil vente endnu længere med at bestemme sig. Og at vi vil se mange flere aborter ud fra helt andre kriterier som køn eller øjenfarve, som vi jo i dag også kan skanne for«, siger Rudiengaard.
Han peger på, at abortmyndighederne giver tilladelse til langt de fleste, som søger om sen abort – kun 8,6 procent får afslag – og at det nuværende system viser sin duelighed: Medlem af Abortankenævnet, lektor og speciallæge i psykiatri Birgit Petersson har i årevis ønsket en senere abortgrænse.
Hun peger på, at skanningen for nakkefold ved 13. uge ikke kun afslører mongolisme, som altid giver tilladelse til sen abort – men også andre sygdomme, som ikke automatisk giver tilladelse til abort. Hjertesygdomme for eksempel. »Er det rimeligt, at vi præsenterer kvinderne for disse skanningsresultater, en uge efter at det er for sent selv at bestemme sig for abort? Det giver store frustrationer«, siger Birgit Petersson.
