Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Historie. Branden om bord på Scandinavian Star var længe om at blive slukket, og sagen vækker stadig vrede og frustration.
Foto: Erik Kragh

Historie. Branden om bord på Scandinavian Star var længe om at blive slukket, og sagen vækker stadig vrede og frustration.

Danmark

Scandinavian Star: Tiden læger ikke alle sår

Overlevende fra branden på ’Scandinavian Star’ for 20 år siden appellerer om en undersøgelse af den største kriminalgåde i nyere skandinavisk historie.

Danmark

Deres fingre strøg hen over navnene på mindepladen.

Hen over de navne, som de havde kendt på skibet ’Scandinavian Star’, der brændte for 20 år siden på vej fra Oslo til Frederikshavn. En far, en mor, en søn, en datter, en bror eller en anden nær slægtning eller ven.

Den påsatte brand kostede 159 mennesker livet, og de blev mindet i aftes i Oslo på 20-års dagen af overlevende og de omkomnes familier. En trompetsolo indledte arrangementet, og senere gik de overlevende og pårørende frem til mindepladen og lagde bagefter blomsterkranse og røde roser ved skulpturen foran mindetavlen.

LÆS OGSÅ Som en af de overlevende, Grete Holen, udtrykte det i en tale til de omkring 200 mennesker: »Det er godt at være sammen med dem, der forstår en«. Hun læste op af et mindedigt, som fastslog, at »tiden læger ikke alle sår«. Og som sluttede med ordene: »Det som har hændt, må aldrig, aldrig ske igen«.



Tabstallene
Det var også det tema, der optog talsmand Jan Harsem fra den norske støttegruppe for overlevende og pårørende. I en tale gennemgik han i går de nøgterne tal for skibets sejlads, der endte med den katastrofale brand natten til 7. april 1990.

Der var 483 mennesker på skibet. Hovedsagelig nordmænd, danskere og svenskere. Den ældste af de 159 omkomne var 79 år. Den yngste kun nogle få måneder. Der var 28 børn under 20 år, som døde. Og 29 par døde sammen.

Men som Jan Harsem sagde i talen: »Tabet er mere end tal«.

Kræver undersøgelse
Jan Harsem havde et budskab til det danske Folketing, som 15. april skal diskutere flere partiers krav om en kommission, der skal undersøge både ejerforholdene og branden på ’ Scandinavian Star’.

»Katastrofen i 1990 var ikke bare en ulykke. Den var resultatet af kriminelle handlinger«, sagde Jan Harsem og fremhævede, at norsk politi har henlagt sagen om brandstiftelsen: »Ingen er blevet sigtet, tiltalt eller straffet for ildspåsættelsen«.

Selv overlevede han branden sammen med sin dreng på halvandet år. Men hans gravide hustru døde om bord på skibet.

Han fremhævede de mange afgørende oplysninger om den største kriminalgåde i nyere skandinavisk historie, som den norske støttegruppe og den danske forening har afdækket gennem årene.

»Vi har dokumenteret en helt anden operativ rederistruktur bag ’ Scandinavian Star’ end den, som dansk ret lagde til grund«, sagde han.

Respekt for støttegruppe
Han blev bakket op af Oslos viceborgmester Aud Kvalbein, som i en tale ved mindesmærket sagde, at »forhåbentlig bestemmer det danske Folketing sig for en undersøgelse«.

Viceborgmesteren udtrykte stor respekt for det dokumentationsarbejde, som den norske støttegruppe i mange år har gennemført for at finde sandheden om, hvad der skete på ’ Scandinavian Star’ den fatale nat - og hvorfor det skete.

»Det er i alles interesse at få at vide, hvad der skete«, sagde Aud Kvalbein.

Mange spørgsmål
Officielt er sagen om ’ Scandinavian Star’ afsluttet. Det skete i 1993, da Højesteret i Danmark idømte tre tiltalte hver seks måneders hæfte for at have overtrådt loven om skibes sikkerhed. Henrik Johansen som ejer, Ole B. Hansen som direktør og Hugo Larsen som kaptajn.

Men den norske støttegruppe og danske overlevende har siden afsløret, at Henrik Johansen ikke var ejer, da branden brød ud. Det var det amerikanske selskab SeaEscape, som også fik udbetalt forsikringssummen.

Samtidig har brandstiftelsen hele tiden været uafklaret. På et tidligt tidspunkt havde norsk politi en teori om, at en dansk passager, der døde om bord på skibet – og som tidligere var dømt for brandstiftelse – havde sat ild til skibet. Men sagen blev henlagt og aldrig opklaret.

Senere har brandtekniske undersøgelser vist, at den formodede pyroman døde under den anden af de seks brande på skibet – og derfor ikke kunne have påsat de efterfølgende brande.

Forsikringssvindel

Mange af de overlevende og de pårørende spørger derfor, om brandene blev påsat for at få udbetalt forsikringspenge. Som Vidar Skillingsås, der overlevede branden – og som overværede mindehøjtideligheden, formulerede det: »Jeg vil vide, hvad der skete. Hvis det er forsikringssvindel, er det vanvittigt, at så mange mennesker døde på grund af penge. Det er mit håb, at det danske Folketing sætter en undersøgelse i gang«.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce