0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvert år får 9 mio. kyllinger fødderne ætset

Næsten hver 10. kylling får ammoniaksvidninger af sin egen afføring, fordi strøelsen aldrig skiftes. Trods brancheløfter har tallet knap bedret sig i seks år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Cirka seks en halv million slagtekyllinger har i løbet af 2010’s første syv måneder fået alvorlige ætsesår på fødderne, fordi de har stået tæt i deres egen urin og afføring.

Når året er slut, vil antallet være næsten 9 millioner kyllinger, viser udregninger, som Politiken har lavet på baggrund af erhvervets egen database over sårindberetninger.

Går i samme strøelse hele deres liv
Ætsesårene – eller ammoniaksvidningerne på branchesprog – opstår nemlig, fordi kyllingerne går i det samme strøelse i hele deres liv.



Når strøelsen bliver fugtig og blander sig op med fuglenes afføring, bliver ammoniakkoncentrationen høj.

Samtidig står et typisk hold slagtekyllinger på 40.000 tæt, især som dyrene bliver større, hvor loven tillader 20 fuldvoksne slagtekyllinger per kvadratmeter.

LÆS ARTIKEL

Resultatet er, at 8 procent af de 110 millioner slagtekyllinger, som årligt produceres, får ammoniaksvidninger og betændelser, som gør, at kyllingen bliver halt og nogle gange knap kan gå.

»8 procent er selvfølgelig en væsentlig andel, men det er ikke et dramatisk tal. Især ikke i forhold til, hvad det har været tidligere«, siger Thorkil Ambrosen som er chefkonsulent og ekspert i fjerkræ i brancheorganisation Landbrug og Fødevarer.



Store fremskridt afløst af stilstand
Thorkil Ambrosen henviser til, at halvdelen af alle slagtekyllinger led af slemme ammoniaksvidninger indtil 2002, hvor det alvorlige dyrevelfærdsproblem kom på dagsordenen.

Herefter satte branche og lovgivere hårdt ind og lavede blandt andet et stikprøvesystem, hvor 100 slagtekyllinger fra hvert hold på typisk 40.000 undersøges for svidninger.

Har kyllingen ingen svidninger, får den karakteren 0, har den ansats til svidninger, får den karakteren 1, og har slagtekyllingen mange og alvorlige svidninger i form af sår, får den karakteren 2.

Kommer et hold slagtekyllinger to gange i træk over 40 point, indberettes det til myndighederne, som kan foretage kontrolbesøg.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce