Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Arkivfoto.
Foto: OLESEN PETER HOVE

Arkivfoto.

Danmark

Hvert år får 9 mio. kyllinger fødderne ætset

Næsten hver 10. kylling får ammoniaksvidninger af sin egen afføring, fordi strøelsen aldrig skiftes. Trods brancheløfter har tallet knap bedret sig i seks år.

Danmark

Cirka seks en halv million slagtekyllinger har i løbet af 2010’s første syv måneder fået alvorlige ætsesår på fødderne, fordi de har stået tæt i deres egen urin og afføring.

Når året er slut, vil antallet være næsten 9 millioner kyllinger, viser udregninger, som Politiken har lavet på baggrund af erhvervets egen database over sårindberetninger.

LÆS ARTIKEL Tallene viser også, at antallet af kyllinger med de alvorlige ætsninger knap har ændret sig siden 2004, selv om fjerkræbranchen har lovet forbedringer i håndteringen af det velkendte problem. »Det lyder, som om de har opgivet at gøre noget ved det. Det kan formentlig ikke blive bedre, før de begynder at skifte den strøelse, kyllingerne går på i deres 37 dage lange liv«, siger dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen.

Går i samme strøelse hele deres liv
Ætsesårene – eller ammoniaksvidningerne på branchesprog – opstår nemlig, fordi kyllingerne går i det samme strøelse i hele deres liv.



Når strøelsen bliver fugtig og blander sig op med fuglenes afføring, bliver ammoniakkoncentrationen høj.

Samtidig står et typisk hold slagtekyllinger på 40.000 tæt, især som dyrene bliver større, hvor loven tillader 20 fuldvoksne slagtekyllinger per kvadratmeter.

LÆS ARTIKEL

Resultatet er, at 8 procent af de 110 millioner slagtekyllinger, som årligt produceres, får ammoniaksvidninger og betændelser, som gør, at kyllingen bliver halt og nogle gange knap kan gå.

»8 procent er selvfølgelig en væsentlig andel, men det er ikke et dramatisk tal. Især ikke i forhold til, hvad det har været tidligere«, siger Thorkil Ambrosen som er chefkonsulent og ekspert i fjerkræ i brancheorganisation Landbrug og Fødevarer.



Store fremskridt afløst af stilstand
Thorkil Ambrosen henviser til, at halvdelen af alle slagtekyllinger led af slemme ammoniaksvidninger indtil 2002, hvor det alvorlige dyrevelfærdsproblem kom på dagsordenen.

Herefter satte branche og lovgivere hårdt ind og lavede blandt andet et stikprøvesystem, hvor 100 slagtekyllinger fra hvert hold på typisk 40.000 undersøges for svidninger.

Har kyllingen ingen svidninger, får den karakteren 0, har den ansats til svidninger, får den karakteren 1, og har slagtekyllingen mange og alvorlige svidninger i form af sår, får den karakteren 2.

Kommer et hold slagtekyllinger to gange i træk over 40 point, indberettes det til myndighederne, som kan foretage kontrolbesøg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indberettes ved 80 point Får en landmand over 80 point første gang, indberettes landmanden med det samme, og en af myndighedernes muligheder er at pålægge ham at have færre dyr per kvadratmeter. Den konsekvente handling fra branche og myndigheder virkede og fik lynhurtigt antallet af svidninger ned, så det kun var 10 procent af dyrene som havde de alvorligste kategori 2-svidninger i 2004. I de efterfølgende seks år har tallet dog stort set ikke ændret sig og ligger i dag på 8 procent. Hos de værste 5 procent af landmændene er det 61 procent af fuglene, som har de alvorligste ætsninger.

LÆS ARTIKEL

»Der er stadigvæk en lille fremadskridende forbedring – den er ikke så stor, men den er der. Det er betydeligt nemmere at tage de første slemme procenter end de sidste«, siger Thorkil Ambrosen fra Landbrug og Fødevarer.

»Jeg tror ikke, at vi kan nå nul. Jeg synes, 8 procent er acceptabelt, så længe vi stadig arbejder på at få det ned. Jeg tror godt, vi kan komme ned på noget, der minder om halvdelen, men om det tager fem eller otte år ved jeg ikke«, siger han.

Krav om færre kyllinger i staldene

Formanden for Det Dyreetiske Råd, professor på Københavns Universitet Peter Sandøe, er ikke nær så imponeret af branchens resultater, når små ni millioner slagtekyllinger stadig får smertefulde ætsesår hvert år.

»Da lovgivningen kom, var der katastrofealarm. Dengang var der dramatiske problemer – og den positive historie er, at andelen af dyr med svidninger er blevet bragt meget ned«, siger Peter Sandøe. »Men 8 procent er stadig et højt tal, og vi ved, at det kan bringes længere ned. Jeg kan ikke forstå, hvorfor branchen ikke selv går videre«, siger han.



En lov kan være løsningen
Dyrenes Beskyttelse er enig og har en enkel måde at få antallet af ætsede kyllingefødder i bund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Løsningen ligger i at få det lovfæstet, at der skal færre kyllinger per kvadratmeter, og at strøelsen skal skiftes undervejs. Vi vil presse på over for regeringen for en lovændring«, siger dyreværnschef Jens Svenningsen.

Chefkonsulent Thorkil Ambrosen fra brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer mener dog ikke, at strammere lovgivning har gang på jord.

Langt værre i udlandet

»Den nuværende mængde ammoniakætsninger er groft sagt det, man kan opnå i den produktionsform, vi har i Danmark. Hvis vi strammer mere, må produktioner lukke, og så skal vi hente flere kyllinger i udlandet, hvor slagtekyllingerne har langt værre forhold«, siger han.

Betyder det, at vi skal fire på dyrevelfærden for at hjælpe de danske landmænd?

»Man skal gøre det, som er muligt, og så være realistisk. Den svidningsstatistik, vi har herhjemme, kan vi i den grad være stolte af. Du kan ikke lave en produktion, hvor der ikke er en vis procentdel svidninger«, siger Thorkil Ambrosen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce