Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoler må lære at leve med mobilen

Drop forbud mod mobiltelefonen på skolens område. Den er en væsentlig del af ungdomskulturen, som vi bare må leve med, lyder opfordringen fra antimobbekonsulent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er den sidste fest inden eksaminerne for 8. og 9. klasse på en tilfældig dansk folkeskole.

En 16-årig pige bliver uden at vide det foreviget på skolens toilet.

Billedet - taget med en kameratelefon - bliver sendt til klassekammeraterne. Og kåret til årets sjoveste billedbesked.

'Den forlængede tunge'
Ovenstående eksempel på, hvad mobiltelefoner også kan bruges til i skolen, er at finde i jurist og antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansens nye bog 'Grundbog i Mobning'.

Og selv om eksemplet og de andre beretninger i bogen er voldsom læsning, skal de ifølge forfatteren ikke få skoler og skoleledere til at forbyde brugen af mobiltelefoner, som 13,5 procent af skolerne ifølge en Politiken-rundspørge har gjort. Tværtimod, lyder det fra Helle Rabøl Hansen.

»Vi voksne bliver nødt til at indse, at mobiltelefonen er en væsentlig del af nutidens børne- og ungdomskultur. Den er blevet børnenes forlængede tunge og en hotline til den gruppe, man hører til. I stedet for at forbyde mobiltelefonen må vi lære at leve med den og i stedet tage eleverne med på råd, når vi udarbejder spilleregler for mobiltelefonen i skolen«, siger Helle Rabøl Hansen.

Medejerskab
Hun er overbevist om, at den fremgangsmåde vil løse en stor del af mobilmobberierne.

»Når ungerne ved, hvordan de skal gebærde sig, og når de har medejerskab til reglerne, så er de mere motiverede til at håndhæve dem«, siger hun.

Derfor vil antimobbekonsulenten have mobiltelefonen på skoleskemaet. Der skal årligt afsættes to-fire undervisningstimer i hver skoleklasse fra fjerde klasse og opefter. Der skal skrives stile om mobilmobing, og så skal forældrene tvinges til at tage stilling til emnet ved forældremøder.

Hurtig, anonym mobning
Og det er her, Helle Rabøl Hansen og de 7 øvrige antimobbekonsulenter fra netværket Amok kommer ind i billedet.

De tager rundt på landets folkeskoler og fortæller om mobning og særligt mobilmobning, som de fleste elever ifølge Helle Rabøl Hansen ikke har talt med hverken lærere eller forældre om. Men som er langt værre end den almindelige form for mobning.

»Nogle gange oplever vi, at skolerne bagatelliserer problemet og siger, at det man ikke dør af, bliver man stærkere af. Men de glemmer, at mobilmobningen er hurtigere og mere anonym, hvilket betyder, at børnene tillader sig meget mere. Selv piger og drenge i 12-års alderen kan finde på at sende en SMS, hvor der står »Du skal dø««, siger Helle Rabøl Hansen.

Forbud bremser kulturen
Men når nu mobilmobningen er så voldsom, hvorfor så ikke indskrænke den ved at forbyde mobiltelefoner i frikvarterer?

»Fordi man så også forbyder en væsentlig del af børnelivet. Det er i høj grad via mobilen, unge knytter og bevarer venskaber. Ved at tage mobiltelefonen fra børnene, forsøger man at bremse nutidens børne- og ungdomskultur«.

Men ville et forbud ikke give ungerne flere muligheder for at tale sammen i frikvartererne i stedet for at bruge tiden på mobilen?

»Det er et spørgsmål, som giver logik for voksne, men ikke nødvendigvis for børn og unge, for de blander samtaleformerne via tale, telefon og chat. De oplever, at de kommunikerer med hinanden - selv om de voksne ikke synes, de gør det«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden