Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: FRANDSEN FINN
Danmark

SF-borgmester: Metro til Malmø er visionær

En metro under Øresund vil styrke København i konkurrencen med Stockholm, mener Københavns teknik- og miljøborgmester.

Danmark

Hvis der bygges en metroforbindelse til Malmø, får København et større opland - og dermed en bedre mulighed for at slå Stockholm i konkurrencen om internationale arbejdspladser.

Det vurderer Bo Asmus Kjeldgaard, der er SF's teknik- og miljøborgmester på Københavns rådhus.

»Det er en rigtig, rigtig god idé og et langt mere visionært forslag end en havnetunnel«, siger han med henvisning til forslagene om at bygge en vejtunnel ned under Københavns Havn, som socialdemokraterne tidligere har støttet.

LÆS ARTIKEL

Han henviser til, at byer, der har foretaget store trafikinvesteringer ofte oplever, at de følges af betydelig vækstfremgang. Og at en metro under Øresund kan give fordele på begge sider af sundet.

SF-borgmesteren nævner som eksempel begge byers planer om at bygge multihaller.

»Hvem siger, at begge byer behøver at bygge én, hvis der er en højhastighedsforbindelse mellem dem?«, spørger Bo Asmus Kjeldgaard.

Professor Oli B. G. Madsen fra Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at andre trafikprojekter såsom oprettelse letbaner er mere presserende.

Bo Asmus Kjelgaard ser også gerne flere forbedringer for den kollektive trafik vest for Øresund.

»De er også vigtige. Men hvis vi får lov at lave trængselsafgifter - der vil give 2,2 milliarder kroner, hvis Socialdemokratiets og SF's forslag gennemføres - så går pengene til prisnedsættelser på busbilletterne og til ny kollektiv trafik«, siger den københavnske teknik- og miljøborgmester.

Som det er nu, kæmper de mennesker, der pendler med S-togene, med hyppige forsinkelser og lange transporttider.

SF-borgmesteren erkender, at pengene også kunne bruges på at forbedre forholdene for de eksisterende pendlere. Men han mener ikke, at det udelukker en Malmømetro.

»Det er ikke urealistisk at få råd til begge dele«, siger han til politiken.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce