320 læger får advarsel for at bijobbe uden tilladelse

Lægemiddelstyrelsen kritiserer læger, der har taget bijob uden at spørge om lov først.

Danmark

Nu får du sidste chance, min fine ven. Næste gang falder der brænde ned!

Det er budskabet fra Lægemiddelstyrelsen til 320 læger, der i deres arbejde udskriver recepter på medicin til syge danskere.

Lægerne får en skriftlig advarsel, efter at myndighederne har afdækket, at lægerne uden at søge om tilladelse har taget bijob i virksomheder, der producerer og sælger medicin.

»Vi har givet lægerne en påtale, fordi de har overtrådt reglerne. De skal betragte det som en advarsel. Bijobber de igen uden tilladelse, risikerer de at blive meldt til politiet. Så falder hammeren på en lidt anden måde«, siger kontorchef Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen.

I lægen eller patientens interesse
En læge, der ordinerer medicin, skal spørge myndighederne om lov, hvis han eller hun ønsker at tage et ekstra job i en medicinalvirksomhed.

Myndighederne vurderer så, om lægen – med et bijob – fortsat kan være uafhængig.

LÆS ARTIKEL

Det system er borgernes garanti for, at lægerne udelukkende tænker på patientens bedste og ikke plejer private økonomiske interesser, når de udskriver medicin.

Populært sagt skal lægen skrive den medicin ud, der er bedst for patienten, og ikke den medicin, der er bedst for lægen



»Populært sagt skal lægen skrive den medicin ud, der er bedst for patienten, og ikke den medicin, der er bedst for lægen«, forklarer Karsten Jørgensen.

Ejer aktier i medicinalfirmaer
Omkring hver 10. læge har et bijob. Lægerne tjener typisk ekstra penge som konsulent, foredragsholder, underviser eller som rådgiver i udvikling af ny medicin for firmaerne.

LÆS ARTIKEL

De tjener op til flere hundrede tusinde ekstra kroner om året på disse bibeskæftigelser. Nogle af lægerne ejer også aktier i medicinalvirksomhederne.

Lægemiddelstyrelsen har for flere år siden skrevet breve til samtlige danske læger og mindet dem om, at de skal have en tilladelse for at bijobbe. Og lægerne er også blevet gjort bekendt med reglerne via deres egne faglige organisationer.

»Så på den baggrund synes jeg, at et tal på 320 læger er højt. Lægerne bør stramme op«, lyder opfordringen fra Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen

Bijob ofte glædeligt
De senere år er danske lægers samarbejde med medicinalindustrien blevet mere og mere omfattende.

Ifølge lægerne er udviklingen helt naturlig og glædelig. Lægerne får adgang til den nyeste viden via deres bibeskæftigelse, og de kan samtidig – til glæde for patienterne – sætte deres præg på, hvilken medicin firmaerne udvikler.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men lige så længe som læger har haft bijob, har kritikere advaret om, at de tætte økonomiske bånd mellem læger og industri risikerer – måske ubevidst – at påvirke lægerne, så de ikke i alle tilfælde udskriver den medicin, der er bedst for patienten.

Eller udskriver medicin, hvor patienten ville have større gavn af for eksempel at lægge sin livsstil om.

’Doktor Slank’ solgte aktierne
Herhjemme har flere af de mest kendte sager handlet om den offentligt ansatte fedmelæge Arne Astrup.

LÆS ARTIKEL

Eksempelvis optrådte han under navnet ’Doktor Slank’ i et ugeblad, hvor han i en fast klumme gav læserne gode råd om, hvordan de kunne tabe sig.

Han roste i den forbindelse en kommende slankepille fra et firma, han selv ejede aktier i. Astrup solgte sine aktier, da Politiken afslørede hans dobbeltrolle.

Gennemskueligheden er vigtig
Og det er vigtigt for borgerne, at lægernes samarbejde med industrien ikke sker i det skjulte, mener overlæge, dr.med. Peter Gøtzsche.

Han er direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, der blandt andet forsker i medicinalfirmaernes dokumentation for effekten af deres medicin.

»Den forskning, der er lavet om lægers samarbejde med industrien, viser ret samstemmende og overbevisende, at lægers dømmekraft bliver påvirket af et sådant samarbejde. Derfor er det meget vigtigt for offentligheden, at samarbejdet altid kommer frem i lyset. Det gælder også, når lægerne skriver artikler, og når de udtaler sig til dagspressen«, siger Peter Gøtzsche.

LÆS ARTIKEL

Enhver borger kan klikke sig ind på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og søge i databasen, om deres egen læge har bijob.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men de oplysninger bør også være tilgængelige for patienten i lægens eller speciallægens egen praksis, mener Gøtzsche:

»Så er patienten, der går til lægen, klar over, at de råd og den behandling, der bliver givet, måske havde været anderledes, hvis han havde opsøgt en læge, der ikke havde interessekonflikter i relation til medicinalindustrien«.

Vil skabe mere åbenhed

Foreningen Læger Uden Sponsor arbejder for at løsne og synliggøre lægernes økonomiske bånd til industrien. Talskvinde Inga Marie Lunde glæder sig over, at lægerne nu får en påtale. »Det er en markering af, at lægerne skal tage de her regler alvorligt. Lægerne mister noget af deres kritiske sans, når de er økonomisk knyttet til industrien. Så skal der mere til, før de får øje på bivirkninger og andre konsekvenser af øget forbrug af medicin«, mener Inga Marie Lunde. Lægeforeningen arbejder selv for fuldkommen åbenhed om samarbejdet med industrien og har nedskrevet det princip i et sæt etiske regler.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden