Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familiefar fra Nordsjælland bliver fanget af sin fortid som våbensmugler

Niels Holck skal for retten i dag. Nu begynder sagen om, hvorvidt det er lovligt at udlevere ham til Indien, hvor han er sigtet for krigsførelse og våbensmugling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans to børn på tre og seks år aner ingenting.

De har ganske vist fået at vide, at deres far engang har været i krig, men Niels Holck og hans hustru har skånet ungerne for sandheden om, at far risikerer at blive sendt til Indien for at være på anklagebænken i en retssag, der kan vare flere år.

Men alligevel vil netop Niels Holcks børn få en central rolle, når Retten i Hillerød i dag foretager de indledende manøvrer hen imod at afgøre, om Justitsministeriet handlede lovligt, da det i april måned bestemte, at den 48-årige dansker skal udleveres til retsforfølgelse i Indien.

»Jeg har etableret mig i Danmark, fordi jeg ad tre omgange i 2001-2002 har fået at vide, at jeg aldrig ville blive udleveret til Indien. Daværende justitsminister Lene Espersen svarede Folketinget, at jeg ikke kunne udleveres, og to gange har jeg siddet over for danske politibetjente, der har forsikret mig om, at jeg kunne blive i Danmark. Derfor tog vi en beslutning om at skabe et liv her. Jeg er blevet gift. Jeg har fået to børn, startet et firma og har de seneste otte år levet et ganske almindeligt borgerligt liv. Mine børn går i skole og institution her. Min kone har job i den lokale skole, vi har bygget en andelsboligforening op fra grunden, og der har været helt ro på. Indtil nu«, siger Niels Holck.

Ville etablere lokalt vagtværn
Hvis der er en sag, hvor den slidte kliché om at blive indhentet af sin fortid giver mening, så må det være sagen om Niels Holck.

Vi skal tilbage til 1995, hvor en ung dansk mand arbejdede med at forbedre forholdene for landsbybefolkningen i den indiske delstat Vestbengalen ved at etablere skoler, hospitaler og lokalt demokrati.

Efter hans eget udsagn blev landsbyboerne først chikaneret og siden udsat for voldelige og i enkelte tilfælde dødelige overgreb fra det lokale politi, der ifølge Holck handlede på opdrag fra en desperat delstatsregering, der så sin magt over området smuldre.

Sammen med oppositionspolitikere tog han en beslutning om at etablere et lokalt vagtværn, der kunne beskytte lokalbefolkningen mod overgreb, har han forklaret. Derfor blev idealisten våbensmugler.

De indiske myndigheder ser noget anderledes på formålet med at smule våben. Niels Holck er sigtet for forsøg på indsmugling af adskillige ton våben, der skulle bruges til at føre krig mod den indiske regering, der anser Niels Holck for at være en farlig terrorist. Derfor begærede Indien ham udleveret 23. december 2002.

Jeg kan ikke fortælle mine børn, hvornår jeg kommer hjem




Det var kort efter, at den danske udleveringslov var blevet ændret som led i kampen mod terror. Nu kunne danske statsborgere godt blive udleveret til retsforfølgelse, hvis en række betingelser blev opfyldt. Og knap otte år senere, i april, traf Justitsministeriet så afgørelse om at udlevere Niels Holck.

Afgørelse var otte år undervejs
Indien har måttet love at overholde en række betingelser, der skal sikre Holcks menneskerettigheder. Han må ikke idømmes dødsstraf, han skal afsone en eventuel straf i Danmark, han må ikke udsættes for tortur, ambassaden skal have adgang til at besøge ham i fængslet under retssagen, ligesom de indiske myndigheder hver måned skal orientere Justitsministeriet om, hvordan sagen i delstatshovedstaden Kolkata skrider frem.

Det har taget lang tid at få Indien til at acceptere alle disse betingelser, og derfor tog det otte år at svare på indernes begæring om udlevering.

»Nogle sager derovre kører i årtier, før der falder dom. Jeg kan ikke fortælle mine børn, hvornår jeg kommer hjem. Hvis jeg altså overleverer og ikke dør af tuberkulose eller bliver slået ihjel inden afgørelsen«, siger Niels Holck, der under retssagen vil forsøge at få FN’s særlige torturrapportør, Manfred Nowak, til at vidne.

Nowak har tidligere sagt til Politiken, at man ikke kan stole på landes forsikringer om ikke at anvende tortur mod udleverede borgere.

Våben mod delstatsregeringen
Politiken ville gerne have interviewet politiadvokat Birgitte Bundgaard, der fører sagen for anklagemyndigheden, men hun ønsker ikke at udtale sig, inden afgørelsen er faldet.

Men det fremgår af sagens dokumenter, at anklagemyndigheden er opmærksom på, at Niels Holck har etableret sig i Danmark, har giftet sig og fået to børn. Det er et alvorligt indgreb i hans personlige og sociale forhold at udlevere ham, men omvendt mener man, at sigtelsen i Indien »er af meget alvorlig karakter i form af nedkastning af våben med det sigte, at de pågældende våben skulle anvendes mod delstatsregeringen i Vestbengalen«.

Anklagemyndighederne mener også, at Lene Espersens svar til Folketinget om, at Holck ikke kan udleveres, var korrekt under den lovgivning, der var gældende dengang.

Men svaret kan ikke juridisk set forstås som en afgørelse af sagen, påpeger anklagemyndigheden, der samtidig afviser forsvarets påstand om, at Niels Holck risikerer tortur i Indien med det argument, at det vil have vidtrækkende konsekvenser for Indiens samarbejde med Danmark og andre lande, hvis der så meget som bliver krummet et hår på Holcks hoved.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden