Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Nysyn. Kommunernes Landsforening foreslår en ny indretning af Folkeskolen for de ældste elever. Foto - Arkiv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny folkeskole på vej for store elever

Kommuner foreslår en helt ny model for skolens 6. til 9. klasse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Først en time i klassen. Så ud til forelæsninger eller til gruppearbejde, hvor elever fra 6. til 9. klasse blandes på tværs af årgange og følger deres helt egne individuelle skoleskemaer.

Sådan ser hverdagen ud i fremtidens skole, hvis det står til Kommunernes Landsforening, KL.

Elever skal sætte egne ambitioner Udspillet ’Nysyn på folkeskolen’ vil være den største ændring af folkeskolens organisering siden niveaudelingen bortfaldt ved folkeskoleloven fra 1993. »Vi vil sætte fokus på den enkelte elev. Eleven kan sætte sin egen ambition om, hvor god han kan blive. Lærernes opgave bliver at være med til at sætte de mål og coache eleverne til at nå målene, så alle elever udnytter deres evner bedst muligt«, siger kommunernes formand, Jan Trøjborg (S).

DOKUMENTATIONKL's forslag om ny folkeskolestruktur (Eksternt link)

Udspillet indebærer, at hver elev skal have et mål, der giver udfordringer til de dygtigste og støtte til de svageste elever.

Målet kan ændres og skal tages op i hyppige samtaler mellem lærer, elev og forældre.

Begejstrer undervisningsministeren
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) tager mod KL’s udspil med kyshånd og siger, at det er meget lovende. Hun vil gerne være med til at give skolerne større frihed til at indrette undervisningen i hold på tværs af klassetrin.

»Jeg er meget begejstret for den tankegang, der ligger bag. Jeg er selv meget optaget af, at lærere og elever får mere tid sammen. For lærerne har en helt afgørende betydning for udviklingen af skolen«, siger Tina Nedergaard.

Planen for en ny folkeskole er en invitation til et nyt nationalt partnerskab med stat, kommuner og skolens øvrige parter om en forandring af folkeskolen.

Tankerne flugter arbejdet i det såkaldte rejsehold, der står bag statsministerens 360-graders eftersyn af folkeskolen, og som fremlægger sine bud 3. juni.

Råd roser udspillet
»Det er en god idé at give eleverne i de sidste år i skolen undervisning i større hold og i videst muligt omfang indrette undervisningen efter elevernes evner«, siger Jørgen Søndergaard, der er formand for rejseholdet og for Skolerådet.

På et punkt er han dog uenig. Udspillet fra KL indebærer, at eleverne kan afslutte skolen på det niveau, de har valgt i faget.

»Det er at gå for langt, for det får jo konsekvenser for de unges uddannelsesvalg. Det er afgørende at finde den rette balance mellem det fælles og motivere hver enkelt elev«, siger han.

Elever jubler
Eleverne er endnu mere begejstrede.

»Forslaget lyder hamrende godt. At organisere undervisningen på den måde flugter helt med nogle af de forslag, vi er kommet med«, siger Troels Boldt Rømer, der er formand Danske Skoleelever.

Danmark Lærerforening er til gengæld forbeholden.

Lærerforening: Ingen hokuspokusløsninger

Forandringen skal gennemføres, uden at der bruges flere penge på skolen. Eleverne skal undervise i større hold, og der skal spares på udgifterne til specialundervisning.

Desuden skal lærerne bruge en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne.

»Der er ingen hokuspokusløsninger, der kan løse skolens problemer. Der er ingen vej uden om, at lærerne skal efteruddannelses, hvis undervisningen skal have et løft«, siger Dorte Lange, der er formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

»Spørgsmålet om at være længere tid på skolen er et overenskomstspørgsmål. Det kommer også til at koste penge at lave ordentlige arbejdspladser«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden