Kødskab. Irma i Søborg er et af de mange supermarkeder, som spærrer sine dyre udskæringer inde.
Foto: VALENTE DITTE

Kødskab. Irma i Søborg er et af de mange supermarkeder, som spærrer sine dyre udskæringer inde.

Danmark

Supermarkeder sætter lås på det dyreste kød

Antallet af butikstyverier er steget markant de seneste tre år.

Danmark

Plexiglas og låse hindrer Irma-kundernes fingre i at få adgang til pakkerne med oksemørbrad og kalveculotte.

Et hvidt skilt forklarer de fængselslignende tilstande i køledisken: ’Grundet store problemer med tyveri af større stykker kød har vi været nødsaget til at anskaffe os aflåste bokse’.

Irma i Søborg, på grænsen mellem Gentofte og Gladsaxe Kommune, er et af de mange storkøbenhavnske supermarkeder, som har taget det aflåsende middel i brug over for et stigende antal tyverier af kød. De dyre pakker på mellem 300 og 600 kroner er sat bag lås og slå, og interesserede kunder må henvende sig til personalet.

»En mandag fyldte jeg 45 oksemørbrader i køledisken. Da jeg tjekkede onsdag, var boksen tom, men vi havde kun solgt 2. Så tænkte jeg: »Nu kan det være nok««, forklarer slagtermester Anders Elong fra Irma i Søborg.

Tyvene går ind i forening, hvor nogle så distraherer de ansatte, mens andre stjæler



Tyvenes top-3-liste
Tyveri af dyrt kød er grebet om sig de seneste par år, oplyser Coop og De Samvirkende Købmænd.

Og ud over i Irma er låsene blandt andet blevet taget i brug i SuperBest, Kvickly og SuperBrugsen.

»Det dyreste okse- og kalvekød, culotte og mørbrad, har altid været på top 3 på tyvenes hitlister. Men tyveriet begyndte at vokse i omfang for 2-3 år siden, samtidig med at vi registrerede et voksende problem i butikkerne med bander fra Østeuropa«, siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

TIl stor gene for kunderne
Landets største dagligvarekoncern kalder det en nødløsning at gribe til de pansrede kølebokse. Ikke desto mindre er der blevet opsat flere af dem de seneste par år, oplyser Jens Juul Nielsen, der dog ikke har et samlet overblik.

»Vi håber ikke, det bliver nødvendigt at udbrede meget mere. Dels er det til gene for det store flertal af ærlige kunder, dels går det ud over os selv, fordi vi sælger mindre kød, når det er låst inde«, siger han.

Udspekuleret taktik
Også Københavns Politi har registreret den stigende tendens til tyveri af kød og organiseret butikstyveri.

»Kødvarer var ikke lige så interessante tidligere, som de er nu for butikstyve. Man kan undre sig over hvorfor, men forklaringen er nok, at nogle ser afsætningsmuligheder i det. Samtidig har vi set, at butikstyveri er blevet mere organiseret. Tyvene går ind i forening, hvor nogle så distraherer de ansatte, mens andre stjæler«, siger pressetalsmand i Københavns Politi Lars Christian Borg.

Det sorte kødmarked
Den taktik har personalet i Irma i Søborg også registreret, fortæller slagtermester Anders Elong. Han har sågar oplevet på egen krop, hvordan hele det sorte kødmarked fungerer.

»Jeg har flere gange siddet på en bodega en fredag aften, hvor nogen så pludselig står og tilbyder kød. Så har jeg sagt til dem: »Skrid med jer – jeg ved, hvor I har det fra««, siger Anders Elong.

Kenneth Hertzdal har været butiksdetektiv siden 1994 og er i dag direktør i butikskontrol- og rådgivningsvirksomheden Alert Security. Han fortæller, at mulighederne for videresalg er gode for de langfingrede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har flere gange siddet på en bodega en fredag aften, hvor nogen så pludselig står og tilbyder kød



»En mørbrad til 700 kroner kan tyvene typisk få 200-250 kroner for. Nogle sælger til tilfældige på gaden eller på bodegaer, mens andre har opbygget et fast klientel, hvor de kan afsætte kødet. Det kan være den lokale slagter, købmand eller en bodega«, siger Kenneth Hertzdal, der også bekræfter, at kødtyveri er udbredt for tiden.

Deciderede bestillingsopgaver
Både politiet, butiksdetektiver og dagligvarekoncernerne ved, at tyvene tager på deciderede bestillingsopgaver.

Dagrofas sikkerhedschef har oplysninger om et værtshus i det indre København med en fast florerende bestillingsliste.

»I gamle dage var der meget lejlighedstyveri. I dag er butikstyveri blevet professionaliseret og en levevej for mange, fordi der er afsætningskanaler bagude. Hvem der køber hælervarerne, har vi en idé om, men ingen beviser«, siger sikkerhedschef Flemming Bang Dammann, der har ansvar for 185 butikker.

Politiet kommer ikke
Omfanget af registrerede butikstyverier er steget støt de seneste år.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldelser og domme for butikstyveri vokset med henholdsvis 14 og 32 procent siden 2007.

Selv om antallet af domme er steget, efterlyser De Samvirkende Købmænd, at politiet iværksætter en større indsats mod den omsiggribende kriminalitet.

»På grund af det stigende problem må hver enkelt butik overveje yderligere sikring i form af kameraovervågning, aflåste kølediske og den slags. Men politiet bør altså tage butikstyveri mere seriøst, for butikkerne står ofte selv med problemet derude. Det sender et signal til tyvene om, at supermarkeder er et stort tagselvbord«, siger juridisk konsulent Louise Holm Sommer.

Købmændenes anke er, at politiet blot beder om en skriftlig anmeldelse i stedet for at troppe op på gerningsstedet.

Kan straffes med fængsel
I Københavns Politi siger Lars Christian Borg, at den faste procedure er, at en patruljevogn skal sendes ud i sager om butikstyveri.

»Det sker, at vi beder butikkerne om at skrive en anmeldelsesblanket, når vi har travlt med andre alvorlige sager. Men det er ikke en procedure, vi ønsker at anvende, for det har en fantastisk præventiv virkning at sende en patruljevogn ud«, siger Lars Christian Borg.

Han understreger, at politiet anser organiseret tyveri for en alvorligere sag end »almindelige smårapserier«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enkeltstående tyveri straffes med varierende bødestraf, mens planlagt og gruppeorienteret tyveri kan straffes med fængsel, siger pressetalsmanden fra Københavns Politi.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce