Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Historie. Branden om bord på Scandinavian Star var længe om at blive slukket, og sagen vækker stadig vrede og frustration.
Foto: Erik Kragh

Historie. Branden om bord på Scandinavian Star var længe om at blive slukket, og sagen vækker stadig vrede og frustration.

Danmark

Branden der ikke vil slukkes

159 mennesker døde efter en påsat brand på skibet ’Scandinavian Star’ for 20 år siden. Men en brandstifter blev aldrig fundet. Ejeren, direktøren og kaptajnen blev dømt for manglende sikkerhed. Men skibet havde en anden ejer – som fik udbetalt forsikringssummen.

Danmark

Mike Axdal går altid rundt med en bestemt mønt i sin sorte pung. Og det vil han gøre resten af sit liv.

Det var egentlig hans fars mønt. En stor sølvblank spillemønt, der formentlig er blevet brugt i et kasino. I hvert fald fandt hans far mønten under en gammel kasinobar på skibet ’Scandinavian Star i slutningen af marts 1990.

På det tidspunkt var de i gang med at gøre rent på skibet. Mike, hans bror Tonni og deres far. Skibet var netop ankommet fra USA til Cuxhaven i Tyskland og skulle gøres klar til at indsættes på ruten mellem Frederikshavn og Oslo.

’Scandinavian Star’ havde sejlet på krydstogter i Det Caribiske Hav ud for Floridas kyst, og rige amerikanere havde brugt penge på at spille i skibets kasino. Men nu skulle spillelokalet bygges om til en taxfreebutik.

Rygende skib

Det var her, Mike Axdals far fandt mønten.

»Den skal jeg da ha’«, sagde Mike Axdal for sjov til sin far.

»Nej, det skal du ikke. Men jeg kan da ikke afvise, at den bliver din«, svarede faderen med et smil.

Lidt over en uge senere blev de første lig transporteret ud af det rygende skib. Flere påsatte brande havde natten til 7. april 1990 hærget ’Scandinavian Star’ på skibets rejse på den nye rute. På turen tilbage mod Frederikshavn.

Det ødelagte skib blev bugseret ind til Lyskil i Sverige, og store kølebiler holdt klar på kajen for at transportere de sorte plastikposer til Oslo, hvor ligene skulle identificeres af eksperter.

Klynge af omkomne
Mike var selv blevet reddet fra det brændende skib. Men liget af hans far blev fundet i en klynge på 15 mennesker for enden af en korridor, og hans bror Tonni døde i en kahyt, hvor han havde forvildet sig ind.

I alt døde 159 mennesker som følge af branden på skibet. Den største kriminalgåde i nyere skandinavisk historie.

Da Mike fik den endelige besked om sin brors og sin fars død fem dage senere – 13. april – tænkte han: »De er døde, og det er min skyld«. Fordi han havde inviteret dem med om bord for at arbejde for sig.

Siden har han brugt sit liv på at finde de egentlige skyldige bag branden. Altid med mønten i pungen. Som han i dag formulerer det:

»Mønten blev udleveret sammen med min fars øvrige ejendele. Skæbnen gjorde åbenbart, at mønten havnede hos mig«.

Kæmper for ny retssag
Knap 20 år efter mordbranden hiver Mike Axdal den sølvblanke mønt op af pungen ved køkkenbordet i hjemmet i Korsør. Hans fingre glider hen over mønten.

Jeg kan ikke få et ansvar, bare fordi nogen registrerer mit navn, uden at jeg selv ved det.



På mønten står navnet på et søsterskib til ’Scandinavian Star’, nemlig ’Scandinavian Sun’. Og spillemønten var altså havnet i kasinoet på skibet, der brændte den aprilnat i Skagerrak i 1990.

Mønten er en del af en langt større historie. En kriminalmysterium, der omfatter spegede ejerforhold, forsikringssummer, skattefradrag og formentlig en eller flere ukendte brandstiftere. Samt sorgen og vreden hos de mange familier til de 159 omkomne.

Mike Axdal må rejse sig op for at stå ved vinduet og ryge en smøg midt i talestrømmen. Han er et omvandrende leksikon om branden og de indviklede ejerforhold bag skibet.

Har ikke pengene
Men hele 21 gange har han fået afvist en anmodning om fri proces til at rejse en ny sag.

»Justitsministeriet siger, at der ikke er grundlag for at give mig fri proces, fordi danske domstole har fastslået, hvem der er skyldig. Færdigt arbejde. Jeg har ikke selv 5 millioner kroner til at anlægge en sag«, fortæller han.
Ved køkkenbordet i Korsør er Mike Axdal ikke i tvivl: »Hvis nogen, før jeg, min far og min bror gik om bord på det skib, havde planlagt at brænde skibet ned, har jeg slet ikke ord for, hvad jeg mener om dem. Det er den værste kriminalsag i dansk historie. Et drab på 159 mennesker, som myndighederne ikke ønsker opklaret«.

Satte ild til sengetøj
Klokken ca. 1.55 blev den første brand opdaget om bord på ’Scandinavian Star’. Det var natten til 7. april 1990, og skibet var på vej til Frederikshavn fra Oslo.

Der var sat ild på sengetøj og tæpper uden for kahyt 416 på dæk 4, men ilden nåede ikke at få ordentlig fat, før den blev opdaget af passagerer. De gik i gang med at slukke branden. Flere besætningsmedlemmer kom tilfældigt forbi og hjalp med at stoppe ilden.

Ifølge brandreglementet skulle kaptajnen i en sådan situation udløse en alarm og begynde en evakuering af skibet. Men det skete ikke. Måske fordi branden blev slukket hurtigt.

Men da ilden formentlig var påsat, burde skibets ledelse være klar over, at nogen måske ville forsøge igen.

'Hovedbranden'
Kort efter brød en brand ud foran kahyt 219. Papir, papkasser, sengetøj, tæpper og andet linned fra ubenyttede kahytter var blevet samlet sammen og antændt.

Denne brand blev senere betegnet som hovedbranden. Den accelererede meget hurtigt og bredte sig op gennem skibet.

Mike Axdal, hans bror Tonni og deres far sov sammen i en kahyt. Pludselig blev Mike vækket af et eller andet. Han vidste ikke, hvad det var.

Nogen skreg. Da han åbnede døren ud til korridoren, kunne han lugte røg. Hans far og bror vågnede bag ham, og en af dem råbte, at det brænder.

Ned under røgen
Mike Axdal handlede instinktivt. Engang havde han været på et brandkursus, så han vidste, at de skulle kravle ned på gulvet. Ned under røgen. Han råbte til sin bror og far, at de skulle lægge sig ned og kravle efter ham.

Varme og giftig røg fyldte korridoren. Han lagde sig helt ned på gulvet og mavede sig frem. Med læberne og resten af ansigtet presset ned mod tæppet i korridoren. Han fornemmede, at Tonni og faderen var lige bag ham.

Han kravlede hen over livløse mennesker og kæmpede med andre, der også var i live. Han var ved at kollapse og hev efter vejret. Men han kravlede videre efter den friske luft, han kunne fornemme.

Far og bror var væk
Pludselig var han ude på dækket. Kun iført underbukser – og armbåndsur.

Men hans far og Tonni var ikke kommet med ud. Han ledte forgæves efter brandudstyr. Til sidst gik han ind igen i den røgfyldte korridor uden maske og flaske for at lede efter de to andre.

Senere beskrev Mike Axdal det som at dykke i havet. Seks-syv gange måtte han ud at trække frisk luft på dækket. Men han fandt kun døde mennesker.

Hans far og Tonni var væk.

Rebstige til redning
Skibet var begyndt at få slagside. Ilden og røgen tog til.

På et tidspunkt klatrede Mike Axdal sammen med andre passagerer ned ad en rebstige for at komme i en redningsbåd. For derefter at blive hjulpet op på passagerfærgen ’Stena Saga’.

Desperat holdt han fast i en afgørende tanke: Tonni og faderen skal klare den. De må ikke dø.

Det mærkværdige var, at omkring ni timer efter de første brande antændtes yderligere en brand på dæk 4. Mens brandfolk og en del af skibets besætning stadig var om bord.

De brandtekniske undersøgelser viste senere, at der havde været seks brande på skibet.

De ansvarlige
I de første dage efter branden på ’Scandinavian Star’ var der en ubehagelig stemning. De mange ofre havde chokeret mange i både Danmark og Norge.

Rederidirektør Ole B. Hansen fik mange kritiske spørgsmål. Alle var klar over, at han tidligere havde fået en dom for sjusk med færgesikkerhed.

Men hverken direktøren eller hans bagmand, Henrik Johansen, fralagde sig ansvaret for skibet. Tværtimod.

Allerede et par dage efter branden – mandag morgen – overbragte advokatfirmaet Reumert & Partnere et brev til Sø- og Handelsretten.

Papirer manglede
Her oplyste firmaet, at ’Scandinavian Star’ 30. marts – en uge før branden – var blevet overtaget af K/S Scandinavian Star, som var »et dansk kommanditselskab med hjemsted på Frederiksberg«.

Ganske vist var det ikke registreret i skibsregistret, at K/S Scandinavian Star var ejer, men det skyldtes blot, at papirerne for betalingen ikke var færdiggjort, skrev advokatfirmaet.

Ejeren af dette kommanditselskab var Henrik Johansen.

Det amerikanske selskab SeaEscape solgte skibet til Henrik Johansen. Og selskabet pointerede i en pressemeddelelse, at SeaEscape var hverken ejer eller operatør for ’Scandinavian Star’ på tidspunktet for ulykken 7. april.

Afgørende punkt
Det var et afgørende punkt, hvem der var ansvarlig. Det havde betydning for de erstatningssummer, som de overlevende og efterladte efter de døde ville få tilkendt.

Hvis det var amerikanske domstole, der skulle træffe afgørelsen, var der praksis for tårnhøje erstatninger. Det kunne blive dyrt for både skibsejerne og forsikringsselskaberne.

Men det var ikke aktuelt. De involverede parter i handlen pegede alle på Henrik Johansen som ejeren. Herefter valgte medierne og dansk politi at gå ud fra, at den danske finansmand ejede skibet.

Ansvaret for efterforskningen blev delt mellem de tre lande. Dansk politi skulle undersøge, om der var nogen, der skulle straffes for at have brudt reglerne om skibes sikkerhed. Brandstiftelsen blev efterforsket i Norge. Og Sverige skulle bistå med tekniske undersøgelser.

Krydstogtskibets fortid
Historien om ’Scandinavian Star’ begynder i Caribien.

Det danske færgerederi DFDS satsede i begyndelsen af 1980’erne på rige amerikanere, der tog på krydstogt. Et af skibene hed ’Scandinavian Star’.
Men da rederiet tabte mange penge på det amerikanske eventyr, sendte DFDS sin finanschef, Niels-Erik Lund, til Florida for at klare skærene.

Niels-Erik Lund skaffede nye amerikanske investorer, som gik ind i DFDS-projektet, der fik et nyt navn: SeaEscape. Og igennem flere år var han direktør i SeaEscape.

Han fik genrejst selskabet ved at etablere et nyt koncept. Han samlede en flåde af ældre færger og krydstogtskibe, som sejlede endagsture med amerikanere, der ville spille på kasino. Skibene sejlede ud i internationalt farvand, hvor det var tilladt at få afløb for sin spillelidenskab.

Kvart milliard i fortjeneste
I slutningen af 1989 forlod Niels-Erik Lund det amerikanske selskab for at blive selvstændig shippingagent. Han varetog dog stadig SeaEscapes interesser ved at købe, sælge og leje skibe.

I Danmark havde forretningsmanden Henrik Johansen på det tidspunkt både brug for et skattefradrag og et skib. Han var ejer af Storebæltsoverfarten Vognmandsruten, men solgte ruten i 1989 for 369 millioner kroner.

Men Henrik Johansen risikerede at skulle betale skat af selve fortjenesten, som var på omkring en kvart milliard kroner. Derfor var han på udkig efter indkøb af nye skibe, så han kunne eliminere sin skat gennem skattefradrag.

Hvem er det egentlig, som er ejer?

Basis for handel
Han havde nemlig også en dansk-norsk færgerute, Da-No-linjen. Og da det amerikanske krydstogtselskab SeaEscape gerne ville sælge ’Scandinavian Star’, var der basis for en handel.

Det amerikanske selskab lejede dog kun ’Scandinavian Star’ af Stena-koncernen, men havde en forkøbsret til skibet. Så nu gik en kompliceret handel i gang, der skulle gavne alle parter.

Henrik Johansen fik et skib og et skattefradrag. Det amerikanske selskab SeaEscape købte og solgte skibet med fortjeneste. Og Stena-koncernen kom af med et skib.

Betaling blev udsat
Men Henrik Johansen havde problemer med at betale de 21,7 millioner dollar for skibet. Han måtte hele tiden have udsættelse med betalingen.

Alligevel havde han travlt. Han havde bedt skattemyndighederne om at få forlænget sit skatteår med tre måneder. Og for at kunne få sit skattefradrag med på selvangivelsen skulle han være ejer af skibet inden 1. april 1990.

For at sikre fradraget pressede Henrik Johansen de amerikanske sælgere til at aflevere skibet fysisk 30. marts 1990. Før det var betalt.

Det gik det amerikanske selskab med til efter at have købt skibet af Stena-koncernen samme dag. Men amerikanerne stillede den betingelse, at SeaEscape stod registreret som ejer af ’Scandinavian Star’, fordi den samlede købesum endnu ikke var betalt.

'Managing owner'
Henrik Johansen overholdt dog heller ikke sin nye betalingsfrist. Nemlig fredag 6. april 1990 – og han fik udsættelse til om mandagen.

Forhandlingerne blev ledet af Niels-Erik Lund på vegne af SeaEscape, selv om han formelt var udtrådt af det amerikanske selskab.

I 1997 skrev Jyllands-Posten og den norske avis Bergens Tidende, at Niels-Erik Lund efter salget af skibet 30. marts 1990 også blev indsat som managing owner af ’Scandinavian Star’ i Bahamas Internationale Skibsregister.

Da de to aviser forelagde dette faktum for Niels-Erik Lund, var han forbavset:

»Det vidste jeg ikke. Og jeg ved ikke, hvem der har registreret mig. Det undrer mig, at jeg aldrig har hørt om det før«.

Afviser ansvar
Han bekræftede, at titlen som managing owner normalt betyder, at man har rederansvar.

»Men jeg var ikke og har aldrig været medejer af skibet eller af SeaEscape. Og jeg har heller ikke haft ansvar for driften af skibet i Danmark. Jeg kan ikke få et ansvar, bare fordi nogen registrerer mit navn, uden at jeg selv ved det«, sagde Niels-Erik Lund.

Men faktum var, at SeaEscape stadig var registreret som ejer af skibet, da der udbrød flere brande på ’Scandinavian Star’ natten til 7. april 1990.

Spørgsmål til Bahamas
Og det vidste de danske myndigheder allerede få måneder efter.

I slutningen af juli 1990 meddelte Udenrigsministeriet, at Danmarks ambassade i London havde spurgt Bahamas’ skibsregister om ejerforholdene. Det amerikanske rederi SeaEscape var endnu 27. juli 1990 registreret som ejer.

»Disse oplysninger vil kun kunne bekræftes ved at lade en medarbejder fra ambassaden foretage en direkte afskrift af de i skibsregistret beroende dokumenter«, hed det.

Men det gjorde hverken dansk udenrigstjeneste eller politi. Trods en storstilet efterforskning af en af de største kriminalgåder i skandinavisk skibshistorie, hvor ejerforholdet var afgørende.

Maksimal fængselsstraf
Officielt er sagen om ’Scandinavian Star’ da også afsluttet.

I slutningen af 1992 afgjorde Sø- og Handelsretten ansvaret. Der var tre tiltalte. Henrik Johansen som ejer af skibet, Ole B. Hansen som direktør og Hugo Larsen som kaptajn. De blev dømt for at have overtrådt loven om skibes sikkerhed.

Højesteret skærpede straffen i november 1993. Alle tre fik seks måneders hæfte. Den maksimale straf efter datidens lovgivning. Samtidig blev Henrik Johansen og Ole B. Hansen frakendt retten til at udøve rederivirksomhed.

På et tidligt tidspunkt havde norsk politi desuden en teori om, hvem der havde påsat brandene på skibet. En dansk passager, der døde om bord på skibet – og som tidligere havde fået en dom for brandstiftelse. Men sagen blev henlagt og altså aldrig opklaret.

Nye afgørende oplysninger
Men under den officielle version ligger en helt anden historie, mener Mike Axdal.

Ved et møjsommeligt arbejde gennem aktindsigt og rejser over en stor del af kloden har han gennem årene afdækket mange nye afgørende oplysninger:

At Henrik Johansen ikke var ejer af skibet, da branden brød ud. At ejeren var det amerikanske selskab SeaEscape, som også fik udbetalt forsikringssummen. At danske myndigheder tidligt vidste, hvem der var den reelle ejer.

At den formodede pyroman døde under den anden af de seks brande på skibet – og derfor ikke kunne have påsat de efterfølgende brande.

Mike Axdal stiller spørgsmålet, om der i virkeligheden var tale om et svindelnummer, hvor brandene blev påsat for at få udbetalt forsikringspenge.

Brand og tv-optræden
Hans private efterforskning har ført til, at der i hans rækkehus står lange rækker grå ringbind med over 60.000 sider dokumentation.

De førte til, at han i 2005 var hovedperson i dokumentarprogrammet ’Besat af en brand’, og året efter udgav han bogen ’Scandinavian Star – mordbrand med statsstøtte’.

Nu er sagen aktuel igen. For siden er forskellige eksperter stået frem og støttet Mike Axdals konklusioner. Herunder kravet om en undersøgelseskommission.

Den norske støttegruppe for de overlevende og pårørende vil også gerne have en undersøgelseskommission i Danmark.

Norsk ønske til kommission
I Norge ønsker støttegruppen, at en dansk kommission skal inddrage norske myndigheder i arbejdet.

»Det er den største kriminelle handling i Skandinavien siden Anden Verdenskrig, og den er ikke tilfredsstillende efterforsket. Det er den danske og norske anklagemyndighed, der skal gå ind og undersøge, hvem der er ansvarlig for 159 tabte liv. Og det har de ikke gjort«, siger Jan Harsem fra den norske støttegruppe.

»De har bare betragtet det som en tilfældig ulykke, men branden på ’Scandinavian Star’ er ikke et uheld«, mener han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er den største kriminelle handling i Skandinavien siden Anden Verdenskrig.



Han håber, at en dansk undersøgelseskommission kan få alle fakta på bordet – og fremhæver, at Henrik Johansens kommanditselskab var et fiktivt selskab, som udelukkende handlede om et skattefradrag:

»Reelt var der ingen firmaadresse, og der var intet selskabsnummer. Der var ingen reel skibshandel«.

Kritisk norsk dommer
Mike Axdal og støttegruppen har fået opbakning fra den norske dommer Johan Berg, der i 2005 ved Oslo Tingsret måtte konstatere, at det amerikanske selskab SeaEscape var registreret ejer af skibet, og at danske og norske myndigheder vidste det.

I et brev til Folketinget skriver Johan Berg:

»Som norsk dommer har jeg fulgt den tradition, at vi ikke kommenterer sager, vi har afsagt dom i. Jeg er imidlertid kommet frem til, at jeg må fravige den praksis i denne sag«.

Han har derfor i et brev opfordret Folketinget til at nedsætte en kommission, som kan undersøge de uafklarede spørgsmål om branden på ’Scandinavian Star’.

Ejerskab overrasker
For dommer Johan Berg er sagen ikke kun et samvittighedsspørgsmål, men også et juridisk spørgsmål.

Da han behandlede spørgsmålet ved retten i Oslo, havde han taget udgangspunkt i, at Henrik Johansen via selskabet K/S Scandinavian Star ejede skibet, da branden brød ud.

»Derfor blev jeg også overrasket, da forsikringsselskabet allerede i indledningen af sagen sagde, at det var SeaEscape Cruise, der var ejer«, fortæller Johan Berg og fortsætter:

»Så vidt jeg kunne se, havde man lagt til grund i den oprindelige danske sag, at ejeren er K/S Scandinavian Star, og så bliver mit spørgsmål: Hvem er det egentlig, som er ejer? Det er begrundelsen for det, som jeg skrev i dommen. Der er grund til at stille spørgsmålet, om de ansvarlige er blevet stillet til ansvar«.

En søforklaring
Så selv om han afviste Mike Axdals sag ved retten i Oslo, fordi den efter norsk lovgivning var forældet, støtter han kravet om en undersøgelseskommission i Danmark, der kan opklare sagen.

Frank Poulsen var retspræsident i Sø- og Handelsretten, da sagen blev behandlet i retten i begyndelsen af 1990’erne.

I dag er han pensionist, men han bekræfter, at retten gik ud fra, at Henrik Johansen var ejer af skibet.

»Vi fik at vide, at Henrik Johansen var ejer, og så beskæftigede vi os ikke mere med det. Der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved det på det tidspunkt. Hvis der var det, havde vi nok dyrket det«.

»Det var bare ikke centralt i forhold til en søforklaring. For den drejer sig om årsagerne til en ulykke, og ikke om ejerskabet. Men selvfølgelig skulle det opklares, hvis det var omstridt. Det var det bare ikke på det tidspunkt«, siger Frank Poulsen.

Omkostninger ved undersøgelse
Han har forståelse for de overlevende og de pårørendes ønske om at få afklaret de mange ubesvarede spørgsmål:

»Jeg forstår udmærket, at de efterladte stadig er meget ivrige efter at komme videre med det. Det er bestemt ikke udelukket, at en undersøgelse ville kunne bringe mere frem«, siger Frank Poulsen

»Men man skal tage hensyn til omkostningerne ved en undersøgelse, og det er politikernes opgave at tage stilling til, om de vil ofre det, der skal til. Det vil jeg hverken anbefale eller fraråde«, påpeger han.

Justitsminister Lars Barfoed har fulgt sine forgængere på posten og afvist en undersøgelseskommission.

Så sent som i denne uge henviste han i et svar til Folketingets Retsudvalg til ministeriets tidligere notat fra 2006, hvor det stadig fastholdes, at »ejeren af Scandinavian Star på brandtidspunktet var K/S Scandinavian Star«.

Tavs minister
Lars Barfoed ønsker ikke over for Politiken at uddybe sin holdning.

Men hans partifælle, den konservative retsordfører, Tom Behnke, vil godt uddybe partiets holdning.

»Jeg var i sin tid bannerfører for at undersøge det her, og jeg har stillet hundredvis af spørgsmål. Vi nåede frem til, at adskillige myndigheder i Danmark, Norge og Sverige har undersøgt alverdens vinkler, og at der ikke er helt enighed om det præcise forløb, ejerskabet og forsikringerne«, siger ordføreren.

»Men jeg tror ikke, at en undersøgelse vil afdække det yderligere. Det bliver til påstand mod påstand«, siger Tom Behnke.

Regering måske i mindretal
Men SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, de radikale og Dansk Folkeparti overvejer i øjeblikket, om der skal dannes et politisk flertal uden om regeringen for en undersøgelseskommission.

Og der kommer en forespørgselsdebat i Folketinget 15. april, hvor justitsministeren skal forklare sig.

Som Dansk Folkepartis medlem af Retsudvalget, Pia Adelsteen, udtrykker det:

»Vi vil have en kommissionsundersøgelse om ejerforholdene. For der er altså noget, der virker meget mærkeligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF: Mystisk
Retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), supplerer:

»De efterladte har et krav på, at det her bliver undersøgt. Der er noget mystisk ved det her. Der blev påsat flere brande, efter at ham, som man egentlig regnede med skulle have påsat dem, var død. Og der er flere ting omkring ejerforholdet, som ikke er ordentligt belyst«.

Enhedslistens Line Barfod er enig:

»Vi vil gerne have undersøgt, om der er begrundet mistanke om, at det er nogle andre, der står bag branden. Man skal ikke kunne slippe fra drab på 159 mennesker«.

Minister indkalder til møde

Socialdemokratiet og de radikale overvejer stadig, om de skal støtte et forslag om en kommission. Socialdemokratiets retsordfører, Karen Hækkerup, vil først have en forklaring fra justitsminister Lars Barfoed: »Jeg har forstået, at justitsministeren indkalder alle partier til et møde, hvor han vil gennemgå sagen inden forespørgselsdebatten for at klæde alle ordførerne på, så jeg tager først stilling efter det møde«. Det gør ikke indtryk på Mike Axdal, at ministeren nu har indkaldt til møde: »Jeg ser det som justitsministerens forsøg på at instruere partierne, så de lader være med at oprette en undersøgelseskommission. Jeg håber, det mislykkes for ham«.




Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce