Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Danskerne: Folkepension bliver kun for fattige

Flertallet af danskere forventer, at folkepensionen kommer til at afhænge af indkomstbestemt i fremtiden. De fleste synes, det er i orden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den rige hr. Hansen og den fattige hr. Jensen kommer i fremtiden ikke til at modtage en samme folkepension.

Det regner flertallet af danskere i alle tilfælde med.

To ud af tre tror, at folkepensionen om 20 år kommer til at afhænge af, hvor mange penge, man har på kistebunden i forvejen. Det viser en undersøgelse fra TNS Gallup udført for Ugebrevet A4.

Det bliver ikke ved med at gå I dag har alle danskere på 65 år og derover krav på at få 65.376 kroner om året i folkepension, men spørger man danskerne, bliver det altså ikke ved med at være sådan. Og det er rimeligt nok, mener seks ud af ti.

Både Socialdemokraterne og de konservative afviser dog den udvikling.

»Vi vil gerne bevare folks incitament til at spare op til alderdommen, og derfor har vi slet ingen planer om at formueregulere folkepensionen«, siger den konservative socialminister, Benedikte Kiær til A4.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, vil heller ikke røre folkepensionen.

»Vi vil fastholde, at når alle skal bidrage til folkepensionen, så skal alle også have glæde af den«, siger hun til ugebrevet.

Forlig på området

Politikerne har indgået forlig om, at folkepensionsalderen forhøjes, så den

i 2027 er 67 år mod 65 år i dag.

Det er dog kun en tredjedel af danskerne, som tror, at pensionsalderen er 67 år om 20 år i 2030. Hele 35 procent forudser, at folkepensionsalderen er 70 år eller derover om 20 år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden