Politiet sigter DSB-ansat for graffiti

Ansat hos DSB er blevet genkendt på videooptagelser.

Danmark

En ansat hos DSB er blevet anholdt og sigtet for medvirken til graffitihærværk på S-tog.

Manden har erkendt, at han i marts lukkede graffitimalere ind på DSB's klargøringscenter i Hundige. Ved den lejlighed blev der overmalet S-tog svarende til et erstatningskrav på 14.244 kroner.

Der er tale om en 22-årig mand, som ikke tidligere har været kendt af politiet, oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen, Københavns Politi.

Omfattende sag om graffiti Anholdelsen af manden skete som led i politiets efterforskning af en omfattende sag med flere sigtede om graffitihærværk for flere millioner kroner mod DSB's S-tog i Storkøbenhavn.

Blandt de sigtede er en 19-årig, som politiet mistænker for at stå bag 173 graffitimalerier, og som er stillet over for et erstatningskrav på 2,5 millioner kroner.

Den DSB-ansatte blev genkendt på videooptagelser fra klargøringscentret, der blev fundet på en computer hos en af de sigtede. På optagelserne ses den 22-årige og desuden fire maskerede malere i gang med sprayflaskerne.

Løsladt efter endt afhøring

Manden er blevet løsladt efter endt afhøring af politiet.

DSB må hvert år fjerne omkring 1800 graffitimalerier på S-tog, og etaten hjælper politiet med at opklare sager om graffitihærværk ved hjælp af en database med billeddokumentation.

Der bliver taget billeder, hver gang der er graffiti på togene, og sammenlignet med billeder der allerede er i databasen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce