Endelig. Der er billige boliger på vej til københavnerne.
Foto: BORBERG THOMAS (Arkiv)

Endelig. Der er billige boliger på vej til københavnerne.

Danmark

Nu får København billige boliger

De første spadestik er taget til huse til godt 7.000 om måneden.

Danmark

Skolelæreren, sygeplejersken og andre med mellemindkomst skal have råd til at bo i hovedstaden.

Derfor skal der opføres 1.090 nye almene familieboliger i Københavns Kommune.

»Byens kernetropper på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at bo og leve samme sted, hvor de arbejder«, siger overborgmester Frank Jensen (S).

LÆS OGSÅ Projektet skal føre til forskellige boligtyper i samme kvarterer, for eksempel ejer- og andelsboliger side om side med private udlejningsboliger: »Og de nye familieboliger bygges steder i byen, hvor der i forvejen ikke er almene boliger. Så undgår vi at få nogle meget store almene boligområder, hvor der kun bor anviste borgere«.

Almene plejeboliger
Foruden familieboligerne er der også 495 almene plejeboliger på vej. Det bliver i form af plejehjem eller boliger til fysisk eller psykisk handikappede. I løbet af de næste par år opføres dermed i alt 1.585 nye boliger spredt over hele byen.

Vi vokser med omkring 1.000 indbyggere om måneden



Prognoser viser, at frem mod 2025 vil København vokse med 60.000 indbyggere. Byggeriet er således et led i en større boligpakke, hvor en del af projekterne blev vedtaget i aftes med bred opbakning i Borgerrepræsentationen. Blandt andre fra Venstres Lars Berg Dueholm (V), som dog ikke kunne støtte et konkret projekt i et område allerede domineret af almene boliger.

KRONIKHvad gik galt i de almennyttige boliger?

»Vi vokser med omkring 1.000 indbyggere om måneden. Selv om vi nu bygger 1.000 nye familieboliger, så er det ikke engang 10 procent af de nye københavnere, der vil få en almen bolig«, siger han og henviser blandt andet til økonomi som årsagen til, at kommunen i første omgang nøjes med 1.585 nye boliger.

Forskere positive
I Statens Byggeforskningsinstitut, der forsker i bygge- og boligsektoren, ser direktør Thorkild Ærø positivt på hovedstadens nye billige boliger. Især den nye boligtype AlmenBolig+ vækker begejstring. Dem opføres der 500 af på gennemsnitligt 108 kvadratmeter med have. De koster omkring 7.300 kroner om måneden.

Til gengæld for en lavere husleje end traditionelt alment nybyggeri skal lejerne selv sørge for snerydning, rense tagrender og stå for andre praktiske opgaver. Tidligere på året blev første spadestik taget til AlmenBolig+ på to adresser i byen. Boligselskabet KAB står bag konceptet.

LÆS OM ALMENBOLIG+på KAB's hjemmeside (eksternt link)

»I stedet for at bo på Sydsjælland og pendle ind kan politibetjenten eller sosu–medarbejderen på plejehjemmet få en bolig i København, der både er rummelig, nem at vedligeholde og til at betale«, siger Jesper Nygård, direktør i KAB.



»De sparer to gange halvanden time i pendlertid og får en bolig, der passer til deres indkomst«.

Konceptet AlmenBolig+ er inspireret af den tidligere københavnske overborgmester Ritt Bjerregaard (S). Tilbage i 2005 var flere almene boliger et centralt punkt i hendes valgkampagne. Hun lovede at arbejde for 5.000 boliger til 5.000 kroner på fem år. Men kronjuvelen i Ritt Bjerregaards valgkampagne gik i vasken.

Overborgmester Frank Jensen mener, at blandt andet høje grundpriser og byggeomkostninger gjorde det vanskeligt for hans forgænger at opføre de 5.000 billige boliger.
Konjunkturerne ser anderledes ud

I dag ser konjunkturerne anderledes ud, og derfor er det muligt for kommunen at bygge nye almene boliger. Frank Jensen mener desuden, at VK–regeringen satte et kæp i hjulet på Ritt Bjerregaards boligprojekt ved at sige nej til ønsket om at sælge byggegrunde til under markedsprisen til entreprenører, der ville bygge billige boliger. Den præmis er Venstres boligordfører på Christiansborg, Peter Madsen, ikke nødvendigvis enig i: »Inden man går i gang med et projekt, skal man vurdere det på rente- og omkostningsniveau. Man skal ikke begynde at projektere på noget, som man på forhånd kan se ikke kan lade sig gøre. Det er sund fornuft«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce