Fejlfinding. Undervisningsminister Tina Nedergaard foran tavlen med de to fejl.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Fejlfinding. Undervisningsminister Tina Nedergaard foran tavlen med de to fejl.

Danmark

Undervisningsministeriet klokkede i stavningen på vigtigt pressemøde

Der var to fejl på skoletavlen bag ministeren, da hun fremlagde regeringens forslag til skolereform.

Danmark

Danske skolebørn er alt for dårlige til at læse og regne - men tilsyneladende kniber det også for Undervisningsministeriet selv, skriver nordjyske.dk.

I går under fremlæggelsen af fremtidens skolepolitik kunne man på en tavle læse regeringens syv mål for folkeskolen - og her havde der sneget sig en stavefejl ind.

'Rekruteres' manglede nemlig et t for at være stavet korrekt - rekrutteres.

Og faktisk manglede der også et komma efter 9. kl. i sætningen 'Det, eleverne nu kan i 9. kl. skal de fremover kunne i 8. kl.

Garvet læser fandt fejlen »Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus«, siger Bjarne Hvirring, der har tippet Nordjyske om stavefejlen. Han er tidligere redaktionssekretær på Randers Amts Folkeblad, og for ham sprang fejlen lige i øjet.

I SF havde man ikke opdaget stavefejlen, men kalder det alligevel pinagtigt, at regeringens fremlæggelse af netop en folkeskolereform er præget af sjusk.

»Det er meget pinligt, når en præsentation bliver sjusket sådan igennem. Jeg synes, det er direkte flovt, når man i dag i aviserne kan se kampagner for, at man vil gå til valg på folkeskolen - og så er udspillet behæftet med både stavefejl og regnefejl«, siger SF's folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge.

Undervisningsministeren kunne ikke regne

Hun henviser til, at ministeren forleden heller ikke kunne lægge 15 og 16 sammen - og fik det til 33 og ikke 31.

I Undervisningsministeriet oplyser man, at det ikke var ministeren selv, der skrev de syv mål for folkeskolen på tavlen, men at det var en pressemedarbejder, og at man i ministeriet i øvrigt ikke har yderligere kommentarer.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden