Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Foto: RASMUSSEN PER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere uheld på spejlglatte veje

Kør hjemmefra i god tid og kør forsigtigt. Der meldes om mange kødannelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spejlglatte veje har her til morgen allerede resulteret i flere uheld.

Beboerne i et hus i Ansager nær Varde fik sig lidt af en opvågning, da en lastbil kort før klokken 5.30 torpederede deres hus.

Chaufføren mistede herredømmet over bilen som følge af det glatte føre, og mens beboerne i huset slap uskadte fra ulykken, blev chaufføren kørt til behandling på sygehuset i Esbjerg med fuldudrykning, skriver Jyske Vestkysten.

Også på Køgebugt-motorvejen har der været et uheld, og på rute 12 mellem Herning og Viborg er vejen helt spærret på grund af et sammenstød mellem to lastbiler.

»Vi har det problem, at det er djævelens koldt, så vejsaltet virker ikke særlig godt«, forklarer Carsten Jakobsen, der er informationsmedarbejder i Vejdirektoratets Trafiksikkerhedscenter.

LÆS ARTIKEL

Han fortæller, at dele af den fynske motorvej - mellem afkørsel 52 Odense og afkørsel 50 Hjallelse - er højresporet spærret i begge retninger.

»I højresporet - det langsomme spor - er sneen kørt så meget sammen, at det er blevet til is mange steder. Derfor er det spejlglat, og saltning hjælper intet«, forklarer han.

I det hele taget er der kødannelser mange steder på vejene - ikke mindst på indfaldsvejene til de store byer.

»Man skal have tålmodighed her til morgen. Mit råd er - sagt med store fede bogstaver: Kør forsigtigt, derude. Kør tidligt og brug den tid, som det tager at komme frem. Så er der mulighed for, at man kan nå sikkert frem«, siger Carsten Jakobsen.

TJEK VEJRET

Falck oplyser, at man siden midnat har assisteret 1.022 bilister, som enten var kommet på afveje eller havde problemer med at starte bilen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden