Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
snerydning. Der var masser af sne i går - det bliver endnu værre i morgen tidlig. Billedet her er fra Brøndby i går eftermiddag.
Foto: Peter Hove Olesen

snerydning. Der var masser af sne i går - det bliver endnu værre i morgen tidlig. Billedet her er fra Brøndby i går eftermiddag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DMI: »Der skal virkelig skovles sne i morgen«

En frisk vind og 5-15 centimeter sne rammer Danmark frem til juleaften.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mere sne på vej til danskerne - meget mere sne.

»Hvis folk synes, at det tog lang tid at komme på arbejde i dag, så er det intet til sammenligning med, hvor lang tid det vil tage i morgen. Der skal virkelig skovles sne i morgen«, siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, Michael Christiansen.

LÆS OGSÅ

Størstedelen af landet vil indtil juleaften få mellem 5 og 15 centimeter nysne.

»Sneen vil hovedsageligt ramme Sønderjylland, Sydfyn og Midtsjælland. Hovedstaden vil få omkring 10 centimeter sne«, siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Michael Christiansen.

LÆS ARTIKEL

Men sneen alene er dog ikke det værste, siger han.

»De kommende dage vil der blæse en frisk vind, og det betyder snefygning, og så kan der altså hurtigt komme til at ligge driver på en halv meter ude på vejene. Der bliver rigeligt at lave for vejvæsnet de næste dage«, siger han.

Stigende temperaturer
Den friske vind får samtidig temperaturen til at stige til mellem 7 og 2 graders frost. Alligevel vil det ikke føles meget varmere end nu, siger Michael Christiansen.

»Når der blæser en frisk vind og vi samtidig har frostgrader, så vil vinden ved for eksempel 5 graders frost føles som minus 22 grader«, forklarer han.

LÆS MERE

Selv om vi ikke kommer til at mærke meget til temperaturstigningen, så er det dog godt for sikkerheden på vejene.

»Når temperaturen kommer derop, kan saltet begynde at virke igen«, siger Michael Christiansen.

Aftenen og nattens snevejr breder sig fra syd og vil ramme Sønderjylland og Lolland-falster omkring klokken 18, og sneen vil falde over hovedstadsområdet fra omkring klokken 22.

Nord- og vestjyder slipper

Snevejret lægger sig dog ikke over hele landet. Den nordligste grænse kommer til at gå fra Grenaa til Varde, så Nord- og Vestjylland slipper helt.

Efter en pause vender sneen tilbage igen Lillejuleaften over Lolland-Falster og Bornholm - juleaftensdag har sneen nået Stevns og Næstved, vurderer DMI.

TJEK VEJRET

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden