Glat. Vinteren gør det svært at komme rundt.
Foto: JOACHIM ADRIAN (Arkiv)

Glat. Vinteren gør det svært at komme rundt.

Danmark

Kommuner sætter konsekvent for få penge af til vinteren

Kommunerne får hug for at sjofle glatte veje. »Jeg har ingen seddelpresse stående«, siger borgmester.

Danmark

De danske kommuner sætter konsekvent alt for få penge af til at holde veje, cykelstier og fortove fri for sne og is.

Det viser en gennemgang af kommunernes budgetter til vintertjenesten på de kommunale veje og af de endelige udgifter på årsregnskaberne, som politiken.dk har foretaget.

Siden 2001 har kommunerne kun et enkelt år sat flere penge af til at rydde vejene for sne, end der senere blev brug for. Det var i 2008.

Jeg har ikke nogen seddelpresse til at stå i kælderen, og hvis folk ikke har opdaget det, har vi lige været igennem en økonomisk krise

Samtlige øvrige år har kommunerne underbudgetteret området, og det gælder også i år, hvor kommunerne ifølge de foreløbige tal allerede ved udgangen af september havde brugt en halv milliard kroner mere, end de havde sat af.

Ifølge flere organisationer koster de mange forsinkelser på de sneglatte veje samfundet dyrt.

Har skudt en lille milliard ved siden af Samlet set har kommunerne i de forgangne 10 år underbudgetteret med 15 procent svarende til 950 millioner kroner, viser politiken.dk's gennemgang baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Formand Jens Erik Christensen fra Dansk Vejforening, der organiserer virksomheder og organisationer med interesse i vejene, undrer sig over, hvordan vinteren tilsyneladende igen og igen kommer bag på kommunerne.

»Det er trist, hvis kommunerne er for optimistiske. Enhver forsinkelse er lig med penge, der er tabt«, siger Jens Erik Christensen.

Han mener, at kommunerne skyder sig selv i foden ved at forsøge at spare på udgifterne til at holde vejene snefri.

»Transportsektoren er en motor i enhver økonomi, også den danske. Derfor er opgaven med at holde vejene farbare noget, der skal løses for at transportsektoren kan fungere«, siger Jens Erik Christensen.

Ekspert: Økonomistyringen et problem
Også bilejernes interesseorganisation FDM langer ud efter kommunerne.

Politisk chefkonsulent Torben Kudsk har tidligere kritiseret denne vinters indsats mod sneen og de glatte veje. Han forstår ikke, hvorfor kommunerne ikke fra starten sætter flere midler af, når de år efter år kan se , at de afsatte penge ikke rækker.

»Man tager åbenbart ikke ved lære. Enten er det lige til øllet, og ellers underprioriterer man. Det er en helt forkert prioritering, og hvis man ikke har pengene, må man jo tage det op i økonomiforhandlingerne med regering og folketing«, siger Torben Kudsk.

Men det er ikke kun bilister og organisationer, der kritiserer kommunernes vinterhåndtering.

Direktør Torben Buse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut er heller ikke imponeret over den kommunale økonomistyring på området.

»Det er selvfølgelig ikke så nemt at forudsige vejret, men hvis man konsekvent skyder forkert i sin budgetlægning, har man et problem«, siger Torben Buse.

Han peger på, at det ikke er en let øvelse, når man sidst på året skal finde ekstra penge til at holde gader, cykelstier og fortove fri for sne.

»Lige nu er der ikke mange kommuner, der har penge i kassen, så mange skal nok ud og spare et andet sted«, siger Torben Buse.

KL-borgmester afviser kritik
Formanden for miljø- og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), er uenig i kritikken.

Han mener, at der er tale om en teknikalitet.

»Det er jo ikke sådan, at vi ikke bruger de penge, der skal til. Det er noget budgetteknisk, og det er altså hamrende svært at forudsige, hvordan vinteren bliver«, siger Martin Damm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det dækker jo også over, at nogle kommuner er meget hårdt ramt, mens det er mindre slemt andre steder. Det er jo meget tilfældigt, hvor det sner«.

Synes du, at der er tale om god økonomistyring, når man år efter år sætter for få penge af på budgetterne?

»Det er klart, at så har man et problem på regnskabssiden, hvis man som kommune bliver ved med at ramme forbi skiven«, siger Martin Damm.

Der er lige offentliggjort en undersøgelse, som viser, at det samlede vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale veje løber op i 22 milliarder kroner. Umiddelbart virker det som om, at vejene ikke er noget, I prioriterer ret højt?

»Det er noget andet. Det ene handler om at holde sneen væk, det andet om at vi skal holde vejene i god stand«.

Men hvorfor skal borgerne finde sig i, at vejene er fyldt med huller?

»Vi driver vejene med de ressourcer, som vi har. Jeg har ikke nogen seddelpresse til at stå i kælderen, og hvis folk ikke har opdaget det, har vi lige været igennem en økonomisk krise«.

Men efterslæbet er jo oparbejdet over en årrække. Også under højkonjunkturen inden krisen?

»Det er rigtigt, men alt andet lige har vi kun en bestemt pose penge at drive kommune for«, siger Martin Damm.

Vil ikke gå tiggergang

Han afviser, at vejene nedprioriteres, fordi der er flere stemmer i børn og ældre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er der mange, der siger, men det er jeg meget uenig i. Hvis du så min mailboks, kunne du se, at det er noget, som folk går utrolig højt op i. Derfor er det ikke noget, som vi går rundt og glemmer«.

»Det er klart, at FDM gerne ser, at så mange penge som muligt går til vejene, mens andre organisationer slås for deres. Som kommunalpolitikere står vi i det krydsfelt, hvor vi skal prioritere mellem mange forskellige interesser«, siger Martin Damm.

Selv om landets 98 kommuner igen i år forlængst har overskredet budgetterne til at rydde sne og bekæmpe de glatte veje, vil han ikke gå tiggergang hos regeringen for at få flere penge.

»Så skulle jeg jo også sende penge til Claus Hjort (finansminister Claus Hjort Frederiksen, red.) de år, hvor vi har penge tilbage på budgettet. Vi må tage det sure med det søde«, siger Martin Damm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce