0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
CHRISTENSEN MATHIAS
Foto: CHRISTENSEN MATHIAS

Terrormål. JP/Politikens Hus står højt på terroristernes liste.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

International terrorekspert: Denne gang var de næppe amatører

De mistænktes alder og internationale tilknytning tyder på, at de var seriøse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere detaljer ved den nyeste terrorsag mod JP/Politikens hus tyder på, at de mistænkte denne gang var erfarne, trænede og modtog ordrer fra en international terrororganisation.

Det siger terroranalytiker ved tænketanken RAND Corporation og forfatter til bogen 'Det nye muslimske broderskab i Vesten', Lorenzo Vidino, som har stort kendskab til de danske terrorsager.

Han henviser til at de seneste mange sager herhjemme har haft 'hjemmedyrkede' amatører i hovedrollerne, men at de anholdtes aldre (de er 44, 29, 30, 26 og 37 år gamle, red.), samt PET's retorik, tyder på at det forholder sig anderledes denne gang.

LÆS OGSÅ

Jeg vil ikke sige at Sverige at det svage led, men der er ingen tvivl om at Danmark har været mere proaktiv

»Det er deres internationale forbindelser, som især springer i øjnene. Dem vi har set før, har typisk ikke haft de store internationale forbindelser. Det gjorde dem meget amatøragtige«, siger han.

»Denne gang nævner PET - og det plejer de ikke at gøre - netværk til internationale grupper. Det antyder, at de her fyre var mere seriøse og erfarne«, siger Vidino.

PET har fulgt nøje med
Vidino vurderer samtidig, at PET har ladet terrorforsøget udvikle sig noget tættere på sin fuldførelse end ved tidligere lejligheder.

Han påpeger at efterretningsvæsener ofte er splittede i forhold til hvornår de skal gribe ind. Kommer anslaget for tæt på sin fuldbyrdelse, indebærer det en risiko, men skrider man til anholdelser tidligere, kan det være svært at bevise intentionerne i retten.

»Det er altid svært at vurdere hvornår man skal skride ind. Jeg tror PET har en temmelig god ide om, hvad der skulle være sket«, siger Loranzo Vidino.

»Det er tydeligt at de har fulgt de her personer tæt i et stykke tid«, siger han.

Sverige er bagefter på terrorforebyggelse
Han peger samtidig på, at sagen viser, at det danske terrorberedskab har en slags blødt punkt i den åbne grænse til Sverige få kilometer væk.

»Det er en tendens, at vi ser en svensk-dansk forbindelse, hvor grupper arbejder over grænsen til det sydlige Sverige. Og selvfølgelig arbejder Svenske Säpo og PET sammen, men geografien giver altså problemer«, siger Lorenzo Vidino.

»Jeg vil ikke sige at Sverige at det svage led, men der er ingen tvivl om at Danmark har været mere proaktiv. Danskerne er bedre på to punkter«, siger han.

»Dels har PET opfattet terrorisme som et problem længere end svenske Säpo, dels er der samfundskonteksten, hvor det danske samfund og politikere har debateret radikalisering og så videre meget - nogle vil sige for meget. I Sverige er det mere et tabu, selv om det er ved at ændre sig«, siger eksperten.

JP er terroristernes yndlingsmål

Han skriver det forpurrede terrorangreb ind i den efterhånden længerevarende saga om Kurt Westergaards Muhammed-tegning.

LÆS OGSÅ

Han vurderer at tegningesagen formår at samle selv uenige terrorbevægelser verden over, og at Jyllands-Posten og andre aktører i sammenhængen derfor bliver ved med at være blandt alle islamistiske fanatikeres 'yndlingsmål'.

»Det er del af et overordnet mønster, som viser at Jyllands-Posten og Muhammedtegningerne den dag i dag stadig er en stor sag, hvilket nok havde været svært at regne ud for fem år siden, da sagen rullede«, siger terroreksperten Lorenzo Vidino.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden