Forulykket lastbil spærrede motorvejen på Fyn

Der er stadig isglatte veje over hele landet, lyder det fra Vejdirektoratet.

Danmark

Godt nok holder sneflokkene en hvilepause, men der er stadig glat på vejene.

Her til morgen har en forulykket lastbil givet problemer for trafikanterne på den fynske motorvej.

Lastbilen blokerede motorvejen i østgående retning mod Storebælt ved afkørsel 51 Odense S.

Også trafikken i vestgående retning mod Jylland var påvirket af ulykken. Her kunne bilisterne kun køre i nødsporet, fortæller vagtchef Majbrit Strojek fra Vejdirektoratet.

»Der er tale om et større uheld, men vi ved ikke, om det også er det glatte føre, der er skyld i den. Det virker dog som om, at der er ret stille på vejene, så vi håber, at det kan medvirke til, at det ikke giver så store problemer for trafikken«, sagde Majbrit Strojek.

Pas på glat føre

Ulykken skete ved halv seks-tiden i morges. Det er stadig uvist, hvornår motorvejen er ryddet, så trafikken igen kan køre i begge retninger.

Til gengæld skal man med sikkerhed stadig passe på. Det er stadig koldt og glat derude.

»Der er isglat og pletvis isglat i hele landet, ligesom der også fortsat er risiko for at der er sneglat flere steder«, siger Majbrit Strojek.

SE VEJRET

Også hos Danmarks Meteorologiske Institut opfordrer man trafikanterne til at vise agtpågivenhed. Ikke mindst i de kommende dage, hvor det bliver lunere.

»Når det tøer om dagen, smelter sneen. Når det så fryser om natten, bliver det glat, og vi får de her frysende våde vejbaner, hvor man virkelig skal passe på«, sagde vagthavende meteorolog Lars Henriksen fra DMI i aftes til politiken.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce