0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lene E. skal til krisemøde med vrede partifæller i dag

Den konservative hovedbestyrelse støtter efterlønsaftalen med statsministeren. Men der er lagt op til kritik fra folketingsgruppen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LEHMANN MARTIN
Foto: LEHMANN MARTIN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det konservative bagland har rettet blikket stift mod mødet i partiets folketingsgruppe her til formiddag.

I aftes ville ingen gå ud med en direkte kritik af formanden, men i partiet kørte der heftige rygter om, at et opgør mod Lene Espersen skulle være under opsejling.

Især i Nordsjællands Storkreds, hvor justitsminister Lars Barfoed er valgt, er der udbredt utilfredshed med partiformandens håndtering af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) lancering af efterlønsreformen. Foreløbig ser Lene Espersen dog ud til at have baglandets opbakning.

Håb om valgsejr trods vælgerlussing
Mens flere anonyme konservative folketingsmedlemmer raser, er hovedbestyrelsen mere afdæmpet.

Politiken har talt med mere end ti konservative hovedbestyrelsesmedlemmer. Her lyder vurderingen, at aftalen med Løkke kan give Venstre så meget medvind, at regeringsmagten – trods en vælgerlussing til de konservative – kan bevares på borgerlige hænder.

»Løbet er kørt for de konservative lige nu. Det billede kan vi ikke ændre. Derfor er det jo kun godt, hvis Venstre vinder på efterlønnen«, som et hovedbestyrelsesmedlem siger til Politiken.

»På alle fire poter som en hund«
Et konservativt folketingsmedlem sagde i weekenden, at Lene Espersens aftale med Lars Løkke Rasmussen var en »utilgivelig dumhed«, der bør tages op enten af partiets forretningsudvalg eller hovedbestyrelse. Men det er ikke nødvendigt, mener flere fra baglandet uden for Christiansborg.

»Ledelsen skal jo også selv træffe beslutninger. Hovedbestyrelsen behøver ikke blive inddraget i alle strategiske beslutninger«, siger et medlem af hovedbestyrelsen.

Meldingerne står i kontrast til nogle af reaktionerne fra folketingsmedlemmerne. Eksempelvis fik aftalen søndag følgende svada med fra en af Lene Espersens gruppefæller i Folketinget:

»Hvis det er rigtigt, at Venstre har fået lov til at annoncere først, så lægger Lene Espersen sig ned på alle fire poter som en anden hund. Vi agerer velvilligt lillebror igen igen igen«.

Laveste måling i knap 100 år