Et etisk minefelt.
Sådan beskriver formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, spørgsmålet om genoplivning af patienter efter hjertestop.
Diskussionen er blusset op, efter et nyhedsprogram på TV 2 har påvist, at læger på Herlev Hospital har undladt at informere patienter om, at de ikke ville blive genoplivet i tilfælde af hjertestop.
Lægernes vurdering af, om de enkelte patienter skal have genoplivning eller ej, står at læse på de pågældende patienters journaler i form af en kode.
LÆS ARTIKEL
Jacob Birkler har både som formand for Det Etiske Råd og som forsker, hvor han har fulgt læger og sypeplejersker ude på hospitalsafdelingerne, haft mulighed for at vurdere fænomenet på nært hold.
»Det har meget stor værdi at være åben og at lytte til og respektere patienternes selvbestemmelsesret. Heroverfor står det rent lægefaglige - at det ikke altid er i patienternes egen interesse overhovedet at blive konfronteret med dette spørgsmål. Det kan nemlig være særdeles belastende«, siger Jacob Birkler til politiken.dk.
Han tilføjer:
»De to hensyn kolliderer imidlertid ofte. Det er blandt andet derfor, spørgsmålet om genoplivning efter hjertestop er et etisk dilemma«, siger Jacob Birkler.
Misvisende betegning
Jacob Birkler mener, det er misvisende at kalde lægernes koder på journalerne om at undlade genoplivning for 'hemmelige'.
Ordet antyder, at lægerne er ude i et eller andet halvsuspekt ærinde, og det er ikke tilfældet, siger Birkler.
»En patient kan blive tilset af flere forskellige læger og sygeplejersker. At man benytter en kode på journalen er ganske enkelt praktisk, når oplysninger skal gives videre til andre behandlere«.
Et tungt spørgsmål
Klemens Kappel, filosof og tidligere medlem af Det Etiske Råd, har i sin blog peget på, at det ikke altid er i patientens interesse at blive spurgt, om vedkommende vil genoplives efter hjertestop.
Han skriver:
»Men patienternes ret til selvbestemmelse omfatter ikke bare retten til at få relevant information, men også retten til at blive sparet for denne information. Man har retten til at vide, men også retten til ikke at vide, og dermed til ikke at tage stilling tll et spørgsmål, der er for tungt«, siger Klemens Kappel.
Enig med Kappel
Jacob Birkler er enig med Kappel.
»Dette her er et uhyre komplekst spørgsmål. Som udgangspunkt må det være patientens selvbestemmelse, der er vigtigst. Men andre forhold - eksempelvis patientens tilstand - kan tale for det modsatte«.
»Det er imidlertid afgørende, at man tager udgangspunkt i den konkrete situation og dér vurderer, hvad der er bedst for patienten«, siger Jacob Birkler.
LÆS ARTIKEL
Ifølge TV 2 er der i sagen fra Herlev imidlertid eksempler på, at de pågældende patienter ikke selv er blevet informeret og dermed fået mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genoplivning.
Men det er er ulovligt, siger tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons. Hun slår fast, at juraen er entydig, og at en sådan sag i givet fald vil skulle afgøres af patientombuddet eller en domstol.
»Jeg vil ikke lægge mig ud med Sundhedsstyrelsen i en diskussion om juraen. Men etisk set er dette her et minefelt«, siger rådsformand Jacob Birkler.
