Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Naturfredningsforeningen: Landmænd bør tvinges til at sprøjte mindre

Regeringen gør for lidt mod overforbrug af sprøjtegifte, siger naturfredningsforeningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen bør forpligte landbruget på bindende aftaler om, hvor meget plantegift det sprøjter på markerne.

Det siger Danmarks Naturfredningsforening (DN) til en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der viser en øget hyppighed af sprøjtegiftrester i grundvandet.

»De seneste tre år har vist et gennemsnitlig forbrug, der har været det højeste i 15 år. Men der er sket mindre end lidt, hver gang man har konstateret en stigning«, siger landbrugspolitisk medarbejder i DN Rikke Lundsgaard.

LÆS ARTIKEL

DN vil have landbruget forpligtet og ikke bare frivilligt underlagt en aftale om en såkaldt sprøjtehyppighed på 1,7, hvor sprøjtehyppigheden i 2009 var på 2,58.

DN vil også have staten til at punge ud for beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer, som er større end de 25 meter, som miljøminister Karen Ellemann (V) har bebudet et lovforslag om.

I dag er beskyttelseszonen, hvor der ikke må sprøjtes, på 10 meter.

DN vil have flere dyrkningsfrie områder

Miljøministeren vil også give kommunerne lov til at forøge beskyttelseszonen, hvis lokale, geologiske forhold taler for det.

»Problemet er, at man ikke kan blive enige om, hvem der skal betale for udvidede beskyttelseszoner. Ingen kommuner har i dag råd til at købe landbrugsjord fri fra landmændene til det«, siger Rikke Lundsgaard.

DN vil også have flere landbrugsområder gjort dyrkningsfri, ligesom naturfredningsforeningen slår på, at en større omlægning til økologisk landbrug vil nedbringe sprøjtningen.

Mens der for første gang er fundet rester af Roundup i grundvandsprøver, er lige den sprøjtegift endnu ikke fundet i prøver fra drikkevandsboringer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden