Beredskab. København har brug for mange flere traktorer, hvis sneen skal ryddes lige så godt som på Frederiksberg.
Foto: THOMAS BORBERG

Beredskab. København har brug for mange flere traktorer, hvis sneen skal ryddes lige så godt som på Frederiksberg.

Danmark

København indrømmer: Frederiksberg er bedre til at rydde sne

Efter massiv kritik erkender Københavns Kommune, at snerydningen har ligget langt under Frederiksberg.

Danmark

Det hjælper ikke at have nogle fine mål på papiret, hvis de ikke holder i virkeligheden

Spejlglatte cykelstier, fastkørte snebunker og en masse frustrerede københavnere.

Cyklister, bilister og fodgængere i København har i bogstaveligste forstand været på glatis denne vinter, og nu erkender Københavns Kommune, at kvaliteten af snerydningen i København har ligget langt under nabokommunen Frederiksberg.

I en redegørelse til politikerne i teknik- og miljøudvalget lægger kommuenens embedsmænd kortene på bordet:

De peger blandt andet på, at Frederiksberg Kommune har 10 traktorer til at rydde 50 kilometer cykelsti, mens Københavns Kommune har 22 traktorer til at rydde 545 kilometer cykelsti.

Vejsaltet slap op Det betyder, at hver traktor på Frederiksberg skal rydde 5 kilometer cykelsti, mens hver traktor i Københavns kal rydde 25 kilometer cykelsti.

»Den markante forskel på rutelængder og det forhold, at Frederiksberg Kommune konsekvent snerydder cykelstierne to gange medfører naturligvis en tilsvarende forskel i serviceniveauet på cykelstierne kommunerne imellem«, skriver embedsmændene i redegørelsen.

Det samme gør sig gældende på vejene, og desuden peger forvaltningen på, at Københavns Kommune allerede før nytåret løb tør for vejsalt.

Derfor kunne borgerne 6. januar, hvor det sneede kraftigt, opleve den bizarre situation, at asfalten på Frederiksberg var sort og snefri, mens bilister og cyklister på den anden side af kommunegrænsen skøjtede rundt.

Det skyldtes ifølge forvaltningen, at snerydningskøretøjerne sad fast i trafikkøerne under det kraftige snefald, hvilket betød, at sneen blev kørt fast og umulig at rydde på effektiv vis.

»Såfremt Vintertjenesten, ligesom Frederiksberg Kommune, havde haft det nødvendige vejsalt, ville en saltning før snefaldet og efter snerydningen have afbødet konsekvenserne for snerydningens kvalitet, som de store trafikale problemer medførte«, hedder det i redegørelsen.

Virkeligheden anderledes end på papir

Det er de konservatives Jakob Næsager, der har rejst sagen i udvalget.

Han undrer sig over, at der er så stor forskel på snerydningen i de to kommuner.

»Jeg er da glad for, at vi har det samme ambitionsniveau som på Frederiksberg, men jeg er ked af, at man ikke kan se det i gadebilledet. Det hjælper ikke at have nogle fine mål på papiret, hvis de ikke holder i virkeligheden«, siger Jakob Næsager.

På det kommende møde i kommunens teknik- og miljøudvalg, hvor vinterberedskabet skal drøftes, vil han blandt andet foreslå, at der iværksættes en undersøgelse blandt københavnerne.

»Det vil være relevant at inddrage borgerne og høre om deres erfaringer - eksempelvis via en brugertilfredshedsundersøgelse«, siger Jakob Næsager.

LÆS OGSÅ

Han er derimod ikke tilhænger af at etablere et stort saltlager, så kommunen ikke længere er afhængig af eksterne leverandører.

»Det vil være alt for dyrt at have liggende. I stedet skal vi have nogle klare aftaler med leverandørerne, så vi er sikre på lynhurtigt at få vejsalt, når det er nødvendigt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce