Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Det vrimler med hajer i Øresund

Vandet i Øresund bugner af eksotiske fisk i disse uger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lokal fisker fik 26 hajer i nettet i sidste uge, og i det hele taget bugner vandet i Øresund af eksotiske fisk i disse uger, skriver Helsingør Dagblad.

Det er nærliggende at tro, men lad det være sagt med det samme: Det har intet med klimaforandringer at gøre.

Det er ledende dyrepasser ved Øresundsakvariet under Købehavns Universitet i Helsingør Kristian Vedels faste overbevisning.

Men som det ofte er tilfældet på denne tid af året, så er bundvandet i Øresund stadig rimeligt lunt, og det kan være med til at lokke sjældne arter til farvandene omkring Nordøstsjælland.

»Lige nu vrimler det faktisk med hajer i Øresund«, fortæller Vedel på baggrund af meldinger fra lokale fiskere.

Han oplyser at det typisk drejer sig om pighajer, gråhajer, stjernehajer og glathajer. En fisker, som havde sat garn i Øresund udfor Hornbæk i sidste uge, fik ikke færre end 26 hajer med i fangsten.

126 hajer med hjem

Og det er ikke kun i Øresund, hajerne bider på. Lystfiskere i Kattegat ved Anholt kom hjem med ikke færre end 126 hajer efter en udflugt på havet i sidste uge.

Fiskerne på Helsingørs lystfiskerkuttere hiver med jævne mellemrum hajer op af Øresunds vande i disse uger.

Hajerne lader sig nemlig gerne friste af en velvoksen torskepirk tæt på havbunden, fortæller Kristian Vedel.

Årsagen til de mange hajers tilstedeværelse i Øresund er svær at forklare. Kristian Vedel nævner faktorer som indgående havstrømme i Øresund fra de omkringliggende farvande og at hajerne ganske enkelt følger føden, som de mest plausible.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden