SF om ghettochikane: Dybt, dybt alarmerende

Også de radikale kræver handling over for muslimer, der chikanerer kristne og jøder.

Danmark

Der skal sættes hårdt ind for at stoppe den religiøse forfølgelse i landets ghettoer.

Det mener SF og de radikale, efter at Politiken i dag beretter om konkrete tilfælde, hvor jøder og kristne beboere chikaneres og trues af en gruppe muslimske naboer.

»De beretninger, Politiken kommer med her, er er dybt, dybt alarmerende. Vi vil ikke acceptere, at der er pletter på danmarkskortet, hvor visse mennesker følger sig systematisk forfulgt og føler sig utrygge«, siger integrationsordfører for SF, Astrid Krag.

LÆS ARTIKEL

Hun kalder det »en falliterklæring« for integrationen, at visse religiøse minoriteter ikke kan færdes frit uden at risikere chikane.

»Når eksperter og andre nu råber op, så viser det jo også, at regeringens ghettoindsats slet ikke har været ambitiøs nok. Intolerancen har længe været helt uacceptabel, og der skal nogle klare initiativer til for at normalisere tilstandene i disse område«, siger Astrid Krag og peger på nærbetjente – eller såkaldte ghettobetjente – som et oplagt indsatsområde.

Sareen: Imamerne skal med

De radikales retsordfører, Manu Sareen, peger på de muslimske imamer som en af nøglerne til at få bugt med diskriminationen.

»Vi er nødsaget til at få imamerne med i et langt bedre samarbejde. Der er brug for nogle autoriteter i det muslimske miljø, som kan sig fra over chikanen. Nogle, som de unge lytter til«, siger han og henviser til England, hvor det offentlige system har oprettet et muslimsk råd, der rådgiver unge væk fra radikalisering.

Vi er nødsaget til at få imamerne med i et langt bedre samarbejde

»Denne her udvikling er dybt bekymrende. Vi må erkende, at det her er et problem, som skal stoppes, for det går altså den forkerte vej«, siger Manu Sareen.

LÆS OGSÅ

Foruden en bedre dialog med imamer og en tættere kontakt mellem skolelærere og forældre, forslår de radikale ligesom SF, at der sættes ind med nærpoliti i de udsatte boligområder.

»Vi skal have det her ned på gadeplan. De unge skal mærke, at det her er fuldstændig uacceptabelt. Vi har længe været optaget af racismen mod indvandrere, men ikke lige så meget af den racisme, som nogle af dem udøver den anden vej«, siger Manu Sareen.

SF foreslår desuden, at der oprettes en national vidensenhed for antidiskrimination i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce