Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FORFULGT. Chikanen fra muslimske beboere i Vollsmose i Odense har tvunget den iranske pastor Massoud Fouroozandeh til at gå under jorden.
Foto: Peter Hove Olesen

FORFULGT. Chikanen fra muslimske beboere i Vollsmose i Odense har tvunget den iranske pastor Massoud Fouroozandeh til at gå under jorden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Korset var ikke blevet rørt. Det hang stadig i forruden«

Chikanen i Vollsmose blev for meget for kristne Massoud Fouroozandeh. Nu er den iranske pastor gået under jorden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Massoud Fouroozandeh troede ikke sine egne øjne, da han trådte ind på politigården i Odense. Hans røde Opel Kadett var næsten ikke til at kende.

»De havde smadret den totalt. Skåret sæderne fuldstændigt op. Punkteret dækkene med kniv. Knust ruderne. Kørt bilen ind i noget, så den med sikkerhed ikke ville komme til at køre igen. Og så havde de brændt bilen helt ned«, fortæller Massoud Fouroozandeh.

Én ting gav mere end nogen anden den kristne iraner kuldegysninger:

»Korset var ikke blevet rørt. Det hang stadig i forruden«.

LÆS ARTIKEL

Massoud Fouroozandeh er ansigtet på en tendens, som eksperter, fagfolk og religiøse organisationer frygter er ved at brede sig i ghettoiserede områder i Danmark. Kristne og jødiske beboere – hovedsagelig med udenlandsk baggrund – beretter om chikane, trusler og i enkelte tilfælde vold begået af grupper af ikkevestlige og oftest muslimske beboere. En vold, som ifølge fagfolk kan forvandle boligområderne til bastioner, hvor kristne og jøder ikke længere er velkomne.

»Jeg ville ønske, at mit tilfælde var det eneste. Det ville jeg virkelig. Men jeg oplever desværre meget ofte, at folk i Vollsmoseområdet chikaneres«, fortæller Massoud Fouroozandeh.

Halvanden time til skole
Han er rolig og fattet og fortæller sin historie med lige dele indlevelse og distance. For man er nødt til at se problemet i en større sammenhæng, mener han. Og det selv om de personlige konsekvenser ved hærværket, truslerne og tilråbene ikke er til at overse:

I november flyttede han fra Vollsmose. Gik under jorden. Truslerne og hærværket blev for meget, og hans virke som pastor i en kristen frimenighed har ikke gjort tilværelsen nemmere.

»Jeg var simpelthen truet. Det hjalp lidt, at vores rækkehus havde alarm, og at jeg havde en overfaldsalarm med mig, hvor jeg gik. Men det var stadig ikke rart at gå med frygten for, at der ville ske noget«.

Desuden måtte Massoud Fouroozandeh til sin store irritation hver dag køre sine to piger halvanden time væk til en skole i den anden ende af byen. De kunne ganske enkelt ikke gå på skolen i Vollsmose, fortæller han.

»Det dur jo ikke, at de bliver mobbet, fordi de ikke bærer tørklæde. Og jeg vil ikke have, at mine børn skal have et negativt syn på livet og på det samfund, de vokser op i. De skal være positive mennesker, og så skal de lære, at det ikke er alle muslimer, der vil os ondt. Det var en af grundene til, at jeg flyttede«.

Han bærer ikke nag
Få måneder før Massoud Fouroozandeh trådte ind på politigården for at tilse sin søndersmadrede bil, var han blevet standset af fire mørklødede mænd i tyverne. Korset i forruden var tilsyneladende faldet mændene for brystet.

Det var nødvendigt for mig at have ro omkring min familie, og den ro havde jeg ikke i Vollsmose

»De fortalte mig, at jeg ikke skulle køre ind i Vollsmose med det kors. Men jeg ville ikke bøje mig, for i Danmark har vi religionsfrihed. Og desuden kører mange muslimer jo også selv rundt med en Koran i forruden«.

Derfor løb det pastoren koldt ned ad ryggen, da samme kors hang og dinglede i den nedbrændte Opel Kadett.

LÆS ARTIKEL

»Jeg begyndte at tænke på mine piger. Hvis jeg kom lidt sent hjem eller ikke tog telefonen, når mine børn ringede, blev de meget bekymrede. Det var nødvendigt for mig at have ro omkring min familie, og den ro havde jeg ikke i Vollsmose«.

Alligevel bærer Massoud Fouroozandeh ikke nag. Det ligger ikke til ham.

»Jeg er sikker på, at disse mennesker ikke er onde. De er bare blevet dårligt påvirket og mangler noget oplysning«.

Det vigtigste vi har

Men vi er nødt til at turde tale kritisk om hinanden og om islam, hvis ikke situationen i de ghettoiserede områder skal udvikle sig, mener han. »Chikanen er blevet værre de sidste år. Jeg mener, vi bør elske muslimerne, men være kritisk over for islam. Hvis ikke, den her chikane stoppes, mister vi jo meget af det, vi har opbygget i det her land gennem de seneste mange år. Religionsfriheden er noget af det vigtigste, vi har«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden