RET. Lovgivningen skal skabes på et mere kvalificeret grundlag, mener den nye retspolitiske tænketank Forsete.
Foto: MARTIN LEHMANN

RET. Lovgivningen skal skabes på et mere kvalificeret grundlag, mener den nye retspolitiske tænketank Forsete.

Danmark

Tænketank vil have mildere straffe

Fagfolk og eksperter går sammen for at gøre op med hårde fængselsstraffe.

Danmark

Retspræsidenter, fængselsinspektører og juraprofessorer.

Det er fagfolk og eksperter med viden og erfaringerne i orden, der står bag en ny retspolitisk tænketank, Forsete.

Tænketanken vil deltage i debatten om især kriminalpolitikken, og anbefaler mildere straffe og mere begrænset brug af fængsel.

Vi straffer for meget Tænketanken er blevet stiftet på baggrund af alvorlig bekymring for udviklingen på det kriminalpolitiske område, fortæller formand Ole Ingstrup, der er tidligere direktør for kriminalforsorgen i Canada.

»Man er blevet voldsomt straffende i sit udgangspunkt. Man bruger fængselsstarf på en måde som slet, slet ikke er nødvendigt, og som i øvrigt er vanvittig dyrt«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Han mener, at der er opstået en fuldkommen misforstået forventning om, at fængsel skaber mere sikkerhed og mindre kriminalitet.

»Hvis det var sådan at masser af folk i fængsel ville betyde, at et samfund var sikrere og bedre at leve i, så skulle USA, Rusland og Sydafrika jo være nogle af de sikreste steder i verden. Og det er de jo sjovt nok ikke. Jeg tror, at et samfund der overdriver troen på straf som et godt reguleringsmiddel, er et land, der er på vej i den gale retning«, siger formanden.

Kriminalpolitik skal sikre stemmer
Ifølge Forsete er der gået så meget politik i kriminalpolitikken, at politikere til tider tænker mere på, hvad der kan trække stemmer, end på hvor hensigtsmæssig lovgivningen egentlig er.

»Man skal basere beslutninger på viden, og ikke på en eller anden signaludsendelse, der går ud på at få stemmer«, siger Ole Ingstrup.

LÆS ARTIKEL

»For eksempel i sagen om nedsættelse af den kriminelle lavalder, der var der ikke et eneste rationelt argument for at gøre det, men alligevel var der et flertal. Det var fordi man gik ud fra, at befolkningen troede, at vi får mindre kriminalitet, hvis vi straffer mere og straffer unge mennesker«, mener Ole Ingstrup.

Vil sikre faglighed i debatten

Formanden fortæller, at tænketanken Forsetes primære opgave skal være at deltage i debatten som en saglig røst, der kan bidrage med ekspertviden, debattører og undersøgelser.

»Vi vil gå ind i debatten og sige, at vi skal basere lovgivningen på det vi ved, og ikke det vi tror. Der er mange straffe der er blevet indført og hævet siden Nyrup-regeringen med den begrundelse, at det er et folkeligt krav, men med sidste uges undersøgelse har vi jo fået dokumenteret, at det slet ikke gælder«, siger formanden med henvisning til en undersøgelse der viste, at danskere vil straffe markant mildere end domstolene i 25 ud af 27 sager.

LÆS ARTIKEL

Navnet Forsete kommer fra den nordiske mytologi, hvor Forsete var retfærdighedsguden, den vise rådgiver og mægler og gode dommer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce