Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KAPRET. Bevæbnede somaliske sørøvere fotograferet med deres gidsler på fransk sejlbåd.
Foto: DET FRANSKE FORSVARSMINISTERIUM/AP/AP

KAPRET. Bevæbnede somaliske sørøvere fotograferet med deres gidsler på fransk sejlbåd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Piratekspert: Falliterklæring at løslade formodede sørøvere

Det er et grundlæggende problem, at Vesten ikke retsforfølger somaliske sørøvere, vurderer ekspert i piratbekæmpelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løsladelsen af seks sørøveri-sigtede somaliere illustrerer de problemer, Vesten har ved at gribe ind over for piraterne.

Det vurderer lektor Birgit Feldtmann fra Syddansk Universitet (SDU). Hun forsker i sørøveri og retshåndhævelse til søs og har fulgt de juridiske forsøg på at retsforfølge sørøvere tæt.

Beslutningen om at sætte de seks sørøvere fri er efter bogen, understreger hun.

»Hvis mistanken ikke kan bekræftes, så bliver man nødt til at opgive sagen«, forklarer Feldtmann. Hun tilføjer, at hun ikke kender detaljerne i sagen om se seks, der blev taget af mandskab fra krigsskibet 'Esbern Snare'.

LÆS OGSÅ

Mændene blev pågrebet, da de nærmede sig det danske handelsfartøj 'Elly Mærsk' på den måde, sørøverne ynder at snige sig ind på skibene på. Gruppen sejlede i et fiskefartøj uden fiskeredskaber. Lige inden de blev taget, smed de flere uidentificerede genstande over bord.

Tænk, hvis det var en anden form for kriminalitet, hvor vi løslod 90 procent af de mistænkte

De fleste pirater sættes fri
Den danske løsladelse af de sørøversigtede er ikke usædvanlig: Tal fra FN viser, at ni ud af ti formodede pirater får lov at gå uden at blive stillet for en dommer. Det sker trods den omstændighed, at der i øjeblikket er et rekordhøjt antal gidsler og kaprede handelsskibe.

LÆS

»Tænk, hvis det var en anden form for kriminalitet, hvor vi løslod 90 procent af de mistænkte«, siger sørøver-forskeren.

FN anbefaler særlige sørøver-domstole
FN's særlige sørøver-rådgiver, Jack Lang, har over for Sikkerhedsrådet anbefalet, at verdenssamfundet hjælper til med at oprette domstole og fængsler i de dele af Somalia, hvor lokale regimer gør det muligt. Og at landene, indtil det er sket, selv sikrer, at sørøversigtede retsforfølges ved domstole i omverdenen.

Han betegner situationen som kritisk.

»Den bliver værre og værre«, vurderer han og konstaterer, at Det Indiske Ocean nu er i hænderne på de somaliske pirater.

LÆS ARTIKEL

Lige nu er det ret usandsynligt for en pirat at blive retsforfulgt

Imidlertid sker det uhyre sjældent.

»Det er påfaldende, at vi gang på gang ikke gennemfører straffesager. Det er et grundlæggende problem«, finder SDU-forskeren. Hun ser løsladelserne som en falliterklæring.

»De lande, der har en interesse i, at vi kan sejle frit på havene, bør tage deres del af ansvaret og tilpasse deres lovgivning, så vi kan retsforfølge dem her. Lige nu er det ret usandsynligt for en pirat at blive retsforfulgt«, tilføjer Birgit Feldtmann.

LÆS

Ifølge hendes oplysninger antages henved 1.500 aktive sørøvere at true en af verdens mest centrale søfartsruter, der benyttes af 22.000 fartøjer hvert år.

Modvilje mod at stille pirater for retten

I mange lande kan der være en modvilje mod at hente sørøvermistænkte til landet for at stille dem for en lokal domstol.

Dømmes de, frygter landene at stå med et problem, når de har afsonet deres straf: De kan ikke sendes tilbage til Somalia på grund af situationen i landet og kan derfor ende med at få lov at blive i det land, der har hentet dem ind til retssagen.

Blandt de mange søfolk, der er taget til fange af somalierne, er to danskere. De blev taget som gidsler, da sørøverne 12. januar bordede fragtskibet 'Leopard' ud for Omans kyst.

Efterhånden opererer sørøverne længere og længere væk fra Somalia.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden